Bananpandekager

Uha – her kommer en af Kiddo’s yndlings morgenmad.

Det er egentlig noget så utrolig simpelt, men de er bare så gode. Jeg begyndte at lave dem dengang jeg  ville skære brød væk fra vores kost – det i sig selv er jo temmelig kontroversielt. “Hva hulen – hvor er nu rundstykkerne?”

Men både mand og barn blev beroliget, da de så alternativet. Små, tykke pandekager med banen og blåbær.

“Det her – det er altså min nye yndlingsmorgenmad. Det synes jeg, vi skal have hver dag”… Jow jow, Kiddo, det er godt, du kan li det. Hihi.. Men nu er jeg jo heldigvis velsignet med et særdeles madglad barn. Når jeg står og rører i kødgryderne og igen har eksperimenteret og derfor ikke kan fortælle ham rettens “navn” (den har jo ikke rigtig noget – øhe måske “eksperiment 2845”) – jeg remser op, hvad der er i og Kiddo kvitterer: “Uhmm, det har jeg aldrig smagt”… Vi må have gjort noget rigtigt med den knægt, høhø…

Nå, here goes.

Opskriften på Kiddo’s bananpandekager med blåbær:

200 g hytteost
4 æg
1 overmoden banan
2 spsk fiberHUSK (Den er den gule – altså HUSK pulver)

Sådan:

Blend med stavblenderen og lad hvile i ca 15 min.
Tag en håndfuld blåbær og læg i en skål ved siden af – jeg synes, at dejen bliver vandet, hvis jeg putter dem i.

Når dejen har hvilet (det tager som regel ca et brusebadstid), varmer jeg en stegepande med en spsk kokosolie og lægger 3-4 spsk dej på panden. I hver dejklat lægger jeg 4-5 blåbær (eller også pynter jeg bare med dem til sidst). Jeg lader pandekagerne stege på den ene side, vender dem med en palet og steger færdig på den anden side. Af med dem og på panden med en lille klat kokosolie og igen 3-4 klatter dej, put blåbær i og gentag indtil, der ikke er mere dej. Jeg får som regel ca 12 pandekager og det er en meget passende portion til os 3 derhjemme.

Som topping bruger vi fx:
Hytteost
Fibersirup Gold
Ingenting (for de er bare gode i sig selv)
Cremefraishe 38% (eller hjemmelavet kefir-fraishe) og blåbær
Peanutbutter og syltetøæj

Så det er bare gå i krig.

Ready, set, GO'(morgen)

Be the first to comment

Spørgsmål, erfaringer og andre kommentarer modtages :-)