Basis-lager – hvad har jeg altid på lager??

Da vi først besluttede, at vi ville kvitte alle de letomsættelige kulhydrater, blev vi enige om simpelthen at gennemgå skabe og skuffer, for at fjerne eventuelle fristelser.

Det krævede en ret stor omgang med oprydning og vi forventede, at der ville blive meget tomt – men faktisk var det ikke så galt alligevel. Ved sortering var der flere forskellige slags grove meltyper, nogle vildt lækre risottoris (min svaghed er ris) og flere andre varer, som vi ikke længere skulle bruge i vores madlavning. Det røg videre til et godt formål – unge mennesker på SU (min bror og hans kæreste – hihi). Årsagen til, at vi ikke kasserede fødevarer for mange hundrede kroner var nok, at vi jo i løbet af de forgangne måneder havde gået og eksperimenteret mere og mere med at ekskludere brød, ris, pasta og kartofler. Vi har aldrig været til “sovs og kartofler”-modellen. Min mand og jeg har boet sammen i 7 år og jeg tror faktisk aldrig, at vi har få lavet frikadeller, brun sovn og kartofler. Vi har såmen nok spist frikadeller, men så har vi fået en pastasalat til eller lavet frikadellesandwich. Så springet var egentlig ikke så uoverskuelig stort for os.

Men efter endt oprydning – og med de frasorterede varer doneret hos de studerende, så var vi ligesom igang.
Som sagt var vi jo begyndt at afprøve forskellige opskrifter, som kunne passe ind under principperne for LCHF og som påvirkede blodsukkeret minimalt – derfor havde vi allerede flere af de varer, som nu er blevet en fast del af sortimentet i vores køkken.

Som nævnt, er hvide ris (særligt basmattiris eller risotto) min svaghed, men et helt almindeligt, sprødt rundstykke med smør og mørk pålægchokolade – det kunne der også snildt ryge ned. Intet problem der. I loooovee iiiiiittt… Men efterhånden som jeg sorterede det mere og mere sukker og stivelse fra, kunne jeg mærke større og større forskel på min krop. Og så godt smager det rundstykke heller ikke, at jeg vil bytte lige over for de smerter jeg havde førhen. No way.

Vi har før vendt, at mange mennesker nærmest går i panik og synes, at man burde eksporteres, når man fortæller, at man ikke spiser kartofler (indsæt lige den der smiley, som smiler skævt og tydeligt udstråler ironi *wink wink*). Men ikke desto mindre, så er mange i tvivl om, hvad de så skal servere – der mangler jo pludselig en ret væsentlig del af måltidet, ikke sandt – eller hvad?
Min mormor vil jo også gerne invitere på mad og hun har da fundet ud af, at kun bare koger lidt ekstra blomkål eller broccoli og så snupper jeg det i stedet for kartofler. Jamen, sovsen er jo jævnet med mel. Ja, det er den nok. Jeg træffer et valg – enten tager jeg kun en smule sovs (det er da begrænset hvor meget med der kan være deri) eller også finder jeg en klat smør i køleskabet og får smeltet smør på i stedet for sovs. Det er ikke så kompliceret endda… I hvert fald ikke, når man har vendet sig til det  – hihi.

Hov – det var list et sidespring igen. Men relevant alligevel..
Tilbage på sporet… Basis-lager – here it goes:

Vi spiser jo grøntsager til stort set alle måltider – som regel også om morgenen. Det tog lidt tid at vende sig til. Men på et tidspunkt kommer de til at mangle – høhø…

Men her får I en oversigt over, hvad der som regel er i mit køkken:

 

Idet, at vi kun er min mand og jeg i hverdagen, er grøntsagsskuffen ikke helt så velassorteret, som grønthandlerens – men vi sørger for at handle noget forskelligt fra gang til gang og ikke “drive rov” på en enkelt grøntsag. Dette skete faktisk for ikke så længe siden. Vi fik broccoli til næsten alt og pludselig kunne jeg simpelthen ikke have lugten af det mere – uff, hvor jeg pludselig syntes, at alt med broccoli havde prut-lugt.

Så fik broccoli lige lov at skamme sig lidt, men den er så småt kommet ind i køkkenet igen – af og til 😉

En af de ting, som vi bruger utrolig meget af, er æg. De fleste brøderstatninger indeholder meget æg. Og den hurtigste frokost i verden er et par spejlæg og tomater på panden og mens det steger, ordner man lidt gnavegrønt – bare 2 gulerødder og en stump agurk. Et øjeblik før æggene er færdige, lægger man lige et skive ost ovenpå æggene (ja og tomaterne også – hihi). Og så er der virkelig nem frokost.
Heldigvis bor vi heeellt derude, hvor grisene har nummerplader på (Red. Det er virkelig langt ud på landet – høhø), så vi skal ikke ret langt for at finde en “æggepusher” (det er som regel en vældig flink bondemand, som har nogle høns til at tage gåsebillerne på græsplænen og så leverer de æg også – vildt smart dyr, sådan en høne).

En anden ting, som der ryger meget af i vores køkken er kokosolie – både smagsneutral og den der reelt smager af kokos.