Bølle-Barnets Broccolisalat

Den der helt almindelige broccolisalat – den som altid serveres på en grillbuffet fra den lokale slagter.
Og den er jo go’… Så hvorfor ikke gøre dem kunsten efter? Og når nu Bøllen havde valgt broccoli til aften, så må vi jo lave noget med det…

Så derfor får I opskriften på en Bølles Broccolisalat

Bølle-barnets Broccolisalat

Ingredienser

  • 1 broccoli
  • 1 rødløg (kan udelades, hvis det skal være ekstra børnevenligt)
  • 1 håndfuld solsikkekerner
  • 150 g hårdtristet bacon tern
  • 4-5 spsk Hellmanns Mayo (eller en lidt mere krydret/syrlig variation af Turbo-Mayoen)
  • 1 tsk salt til kogevandet til broccolien

Sådan

  • Skyl og skær broccoli i mindre, passende stykker
  • Kom broccolien i en skål med låg, som tåler kogende vand – drys med salt, hæld kogende vand over og sæt låg på
  • Lad broccolien stå ca 15 min, mens du forbereder resten
  • Skær løg i meget små tern
  • (Rist evt solsikkekerner)
  • Rist bacon på en tør pande
  • Hæld vandet fra broccolien og bland med de øvrige ingredienser (undtaget mayo)
  • Stil på køl og lad stå, indtil det er afkølet nok til at mayoen kan blandes i uden at “smelte” – nogle laver en mayo-dressing, hvor de blander mayoen med lige dele cremefraishe 38% – det er også lækkert

Så skal der serveres…

Velbekomme 🙂