Boeuf sauté Stroganoff

I går fik vi stroganoff – men ikke den udgave, som har stået og simret det meste af dagen. Denne her er frit fortolket efter Price-brødrenes version – de mener nemlig at den eneste korrekte måde at servere stroganoff på er med rå mængder paprika, pommes frites og så skal kødet være rosastegt!
Her skal man liiige være opmærksom på, hvilken udskæring man står med. De bøf-stykker, som man normalt ville have brugt til en stroganoff er nemlig i kategorien “simremad” – hvorfor de i sagens natur også skal simre længe, inden det er mørt. Til boeuf sauté stroganoff bruger man en god udskæring fra oksen – filet fx.. Og det var også lige præcis det, som vi lavede i går.

Sagen var den, at min søde mand havde lagt billet ind på noget vildtkød – og han blev altså ringet op i går, at der var fasaner – så alting blev lige skubbet en lille smule – med skidt… Jeg glæder mig virkelig til at vi skal lave fasan…

Jeg går og drømmer en ret op med de fasaner – vi har taget lårene af dem allesammen og tænker på at lave sådan en simreret ved lav varme med masser af blå ost, rødvin og røget spæk… Det kan da kun blive godt…
Jeg lover, at jeg nok skal berette om mine fasan-eventyr, når jeg lige har “drømt færdig” og har fået ført det ud i livet…

Men tilbage til Stroganoff’en – min version blev til således:

Boeuf Sauté Stroganoff

Ingredienserdsc_0806

  • 4 oksefilet-bøffer á 125 g
  • 3 spsk paprika
  • ½ spsk salt
  • ½ tsk koriander
  • ½ tsk chiliflager
  • 1-2 spsk tomatpure
  • 1 løgdsc_0807
  • 250 g champingon
  • 2 snackpeber
  • 2½ dl fløde
  • Smør til stegning

Sådan

  • Begynd med at skære kødet i strimler – de skal ca være 1×1 cm og 3-4 cm lange dsc_0808
    (og tag at skære den der dumme “elastik” af kødet, som der ofte er på oksefilet)
  • Bland paprika, salt, koriander og chiliflager i en frysepose og kom kødet heri – ryst, så alt kødet er dækket af krydderi
  • Skræl løg og skær i skiver
  • Rens champingon og skær i passende stykker – mine blev i kvarte
  • Skyl, rens og skær snackpeber i ringeTænd for panden – den skal være godt varm – og vær opmærksom på, at når maden er dsc_0809
    færdig, skal den serveres – og det tager faktisk ikke længe fra nu af…
  • Tag en spsk smør og lad det bruse af på panden
  • Steg løgene næsten klare og tilsæt så champingon
  • Steg indtil champingon er næsten færdig og put så snackpeber på – de skal kun lige have et par minutter – eller bliver det noget værre “blat”
  • Hæld de stegte grøntsager i en dyb tallerken og brus 1-2 spsk smør af i pandendsc_0811
  • Læg kødet på – paprika har tendens til nemt at branke, så det er en hårdfin balance mellem at få kødet stegt, så det får stegeskorpe, men uden at den branker – så du skal være ved panden
  • Kødet skal kun lige have et par minutter eller 3 på panden – herefter tilsættes tomatpure, som steger let af i under et ½ minut
  • Hæld grøntsagerne i panden og tilsæt fløden
  • Vend rundt i retten – inden saucen er ensartet
  • Og så skal der serveres – kødet bliver jo ved med at få tilført varme, mens det står i den varme sauce i en varm stegepande – og så er de altså ikke rosastegte særlig længedsc_0813

Price-brødrene serverer hjemmekogte pommesfrites – det gør jeg
sjovt nok ikke, idet jeg ikke spiser kartofler. Jeg laver til gengæld gerne Græskarfritter – de er sødere og bliver ikke helt så sprøde som pommes frites, men de giver faktisk godt modspil til den lidt stærke stroganoff.
Alternativt kan man lave en sellerimos – eller mos af blomkål… Kun fantasien sætter grænser..

dsc_0814

TIP: Den her stroganoff bliver altså IKKE ringere af, at der liiiige steges nogle bacontern sammen med grøntsagerne – de skal bare ikke steges for hårdt… Jeg glemte det bare i går – ØV!

Og når nu det var galt, at jeg jo glemte bacon – ja, så havde jeg selvfølgelig også været ved at eksperimentere… Så jeg havde erstattet en spsk paprika med i spsk røget paprika – det var faktisk ingen succes… Hvorfor er det man skal pille ved en opskrift som i forvejen bare er pisse go`? Men jeg kan simpelthen ikke lade være – høhø…

Velbekomme 🙂

Be the first to comment

Spørgsmål, erfaringer og andre kommentarer modtages :-)