Braiseret fasan-lår med vildt-sauce

Lyder det ikk bare fancy, når man skriver sådan noget som “braiseret”? Høhø – det betyder egentlig bare, at kødet er stegt først og så kogt… Og vores fasan-lår, som vi fik i forgårs – sammen med de der vildt lækre smørstegte rosenkål, de blev altså braiseret…

Daniel flåede alle fasanerne – han blev vist lidt skrap til det til sidst…. Men for dælen, et svineri…

dsc_0819

Jeg har forsøgt at læse op på, hvordan “man” tilbereder fasanlår – men jeg har bare ikke kunnet finde en opskrift, hvor jeg virkelig tænkte “yes, det er sådan vi gør det”.. Daniel og jeg talte om, at vi engang for lææænge siden, så et program i TV, hvor de lavede kaniner. Og vi blev enige om, at hvis man ku lave kanin sådan, så ku vi helt sikkert også lave fasan-lår på den måde. Dyrene er jo begge meget magre og uden vildt meget kød på de enkelte stykker, så ud fra hvad det kan genkaldes fra den udsendelse, får du har min udgave af fasan-lår:
(Vi lavede en temmelig stor portion – så jeg mener, at der er nok til 4)

 

Braiseret fasan-lår

Ingredienserdsc_0882

  • 1,1 kg fasanlår (ca. 250 g lår pr. mand)
  • en håndfuld persille
  • 4 kviste rosmarin
  • ½ dl solbærrom (eller sherry, portvin el. sådan noget)
  • 10 enebær
  • 4 laurbær
  • 2½ dl rødvin
  • 1 helt hvidløg
  • 1 løgdsc_0883
  • 300 g bacon i gode tykke skiver (jeg skærer selv – så bestemmer jeg selv tykkelsen på skiverne)
  • Rigelig smør til stegning

Sådan

  • Tænd ovnen på 120 °C alm. ovn
  • Skær løg i kvarte – gerne med skræl
  • Flæk hvidløget (skal ikke pilles), så du skærer igennem alle fedene på midtendsc_0889
  • Varm en pande godt op og lad en god klat smør bruse af derpå
  • Steg så lår-basserne – jeg stegte 4 ad gangen (hvis man putter for mange på panden ad gangen, vil de stjæle al varmen fra panden og dermed ikke få den lille bitte smule stegeskorpe, som jeg gerne vil have)
  • Tag bare mere smør på panden hen ad vejen, hvis det begynder at knibe
  • Lårene skal kun lige steges knapt 1 minut på hver side – de skal SLET IKKE gennemstege
  • Læg så lårene i et ildfast fad (hæld bare stege-smørret over også), sammen med alle de lækre smagsgivere – dsc_0895gem bacon til sidst
  • Lav et låg over hele retten af bacon
  • Stil i ovnen og lad stege læææænge – jeg gav det 4 timer, men det kunne sagtens have klaret 6 eller 8 timer – i det tilfælde ville jeg bare kun have sat ovnen på 100 °C – men det der arbejde, altså.. Det stjæler bare tid, hihi
  • Når kødet er færdig, tages baconstykkerne af og lægges på et fad med lårene ovenpå
  • Så skal der bare serveres

dsc_0906

Velbekomme 🙂

 

TIP: Aaaallt det go’e væde, som lårbasserne har stået og kogt i inde i ovnen – det bliver selvfølgelig til en fantastisk sauce…

Det gør du sådan her:

Vildt-sauce

Ingredienser

  • ca 2½ dl “salle” (det er den væde, som lårene koger i inden i ovnen)
  • 2½ dl fløde
  • 1-2 spsk blå ost
  • Salt/peber og en bette sjat kulør
  • evt. ribsgele

Sådan

  • Sigt væden fra fasanerne i en gryde og reducér (dette gøres ved at lade det koge og dermed svinde ind til ca den halve mængde)
  • Tilsæt fløde og blå ost
  • Lad det koge lidt, så fløden jævner saucen en smule
  • Tilsæt kulør og smag til med salt og peber – og måske lidt ribsgele

Og så lige et lille heads up til alle dem, der tænker “Blå ost – IDRK!!!!”
Forsøg jer frem – den skal ikke smage helt vildt meget igennem, men bare lige have en svag antydning. Blå ost er bare så sk*** god som makker til vildt, så det vil være synd at droppe det helt. Men kan du virkelig ikke forliges med tanken om mug-ost i din sauce, så kan du selvfølgelig bare skippe den.

Og så er der dem, som ikke vil købe et stykke blå ost, som de aldrig spise, bare for at putte lidt i en sauce – de kan smide resten af osten i fryseren og gemme til næste gang de skal lave vildt-sauce.

Gad vide, om jeg virker en smule plæderende for, at der skal blå ost i saucen? Hmmmmm………

Be the first to comment

Spørgsmål, erfaringer og andre kommentarer modtages :-)