
Ja, den her opskrift kan jeg vist ikke tage æren for – haha!!
Selvom jeg helt sikkert meget gerne gør det…
Men det der med karameliseret sukker – det matcher vist ikke helt LCHF-principperne…
Når jeg skal lave brunkål – og det er faktisk en ret ny gæst i mit køkken – så bruger jeg halv sukrin gold og halv kokossukker….
Og det duer bare – kokossukker ligger væsentlig lavere i GI, end almindelig raffineret sukker. Og sukrin har jo altså bare den der lidt kolde fornemmelse, hvis man kun bruger den – øvøv, men sådan er det altså bare. Og den fine brune farve fra kokossukkeret – ja, den får kålen jo også
#brunkål
WUPWUP
Opskriften er såre-simpel – der er hvidkål, kokos/sukrinsukker og så selvfølgelig et stykke fed svin af en art…. Jeg har de sidste par gange brugt røget snitte – det har jeg dog ikke kunnet opdrive i denne omgang – derfor har jeg købt en røget ribbensteg (øhm – det er da vist bare bacon, som ikke er saltet helt så hårdt..?)
Brunkål LCHF-style
Ingredienser
- 1 øko-hvidkål (eller et lidt lille konventionel/”almindeligt”)
snittet i passende stykker/strimler alt efter, hvad man ønsker hertil - 3 spsk kokossukker
- 3 spsk sukringold
- 200 g smør
- Røget ribbensteg a 700 g
- og så lidt salt….
Sådan
- Hæld kokossukker/sukrin i bunden af en stor gryde (altså med stort litermål/volumen) og varm forsigtigt op, så sukkeret smelter langsomt (min var på varmetrin 4/9 på induktionskogeblus)- rør ikke rundt i sukkermassen, mens den smelter
- Når sukkeret er næsten smeltet, tilsætter jeg halvdelen af smørret og lader det boble godt op – derefter rører jeg smør og sukker sammen
- Halvdelen af kålen kommes oveni sukker/smør og der røres grundigt – hvorefter anden halvdel tilsættes og der røres igen – læg låg på at lad kålen dampe i sin egen saft
- Når der er kommet “godt gang i kålene” (så de smider væske og koger lystigt) lægger jeg en røget snitte eller i dette tilfælde en røget ribbensteg ned i kålene
- Kog – nærmest så længe du lyster – men mindst 2½-3 timer – synes jeg…
Så skal du bare se løjer….
Jeg bruger røgvarer til brunkål – måske er det lidt utraditionelt… Men hvem hulen kan ikk li røget flæsk?! JA, jeg spørg’ bare – hihi… Da jeg lavede det ude på mit arbejde (arbejder jo på plejehjem), da var det faktisk utrolig stor opbakning til det – trods jeg kun er en “stor tøs” i deres øjne – ja altså en tøs på 31 – høhø… Men det er nu godt nok..
PS: Jeg LOVER at din gryde-røre-arm kommer til at DUFTE af brunkål i laaang tid…
Så skla der bare serveres…
Velbekomme 🙂
Spørgsmål, erfaringer og andre kommentarer modtages :-)