Chicken Taco Tomatoes

Et helt sikkert hit…

Nu er ferien ved at være slut, vi skal tilbage på arbejde og i skole – hverdagen trænger sig på igen…
Jeg er netop blevet færdig med de sidste eksamener for de fag jeg har læst på handelsskolen siden foråret – og jeg blev ret godt tilfreds med resultatet, trods jeg måtte gå til eksamen dagen efter 2 dages omgangssyge – øvøv.. men det gik nu godt nok alligevel.

Well – apropros skole og arbejde – skal du have et lille madpakke-tip? Jeg skal nemlig til at køre i hjemmeplejen igen og så skal jeg altså have lavet en ordentlig omgang af de her Pizza-Boller med blomkål. Det er virkelig nemme at spise i bilen, når man kører fra et hjem til det næste…

Tilbage til dagens opskrfit – Chicken Taco Tomatos..

For noget tid siden faldt jeg over ret mange forskellige bud på Taco Tomatoes på Pinterest og jeg vil helt vildt meget lyst til at lave sådan nogle, men havde hverken det ene eller det andet i huset, så det måtte vente. Tilfældigvis havde Grønthandleren på Frederikstorv i Aalborg nogle rigtig store bøf-tomater (ca. 400 gr. pr. stk.) da jeg handlede der sidst – så ned i kurven med sådan et par krabater… Og så lå de på køkkenbordet et par dage, for nu havde jeg jo ingen oksekød, som jo normalt er det man bruger i taco’s, ikk…?
Men til gengæld havde jeg en rest kylling fra en kyllingbryststeg vi lavede dagen i forvejen – så derfor får du har mit bud på:

CHICKEN Taco Tomatoes:

Ingredienser pr. pers:

    • 1 Bøftomat
    • En rest kylling – ca. 110 g.
    • ¼ peberfrugt i små tern
    • ¼ lille squash i små tern
    • Krydder-blanding bestående af: ½tsk cayenne, 1 tsk paprika, 1 knsp spidskommen, 1 knsp koriander, 1 tsk hvidløgspulver og ½ tsk salt (PSSST: du kan også bruge den hjemmelavede mexi-krydderi, men den havde jeg altså ikke lige på lager den dag)
    • 2 spsk ketchup
    • Ost til topping

    Sådan

    • Del tomaten – uden af skære den helt igennem – i både.
      Jeg skær den lidt træede tomat-fnat-plet (blomsten) væk – den bliver ikke mør, når den er så kompakt og træet
    • Skær kylling i meget små stykker eller riv/pluk det
    • Herefter hakkes peberfrugt og squash og kommes i en lille skål sammen med kyllingen
    • Bland herefter krydderier og ketchup med kylling og grønt
      så du får en ensartet “fars/fyld”
    • Sørg for at stoppe tomaten godt fuld med fyldet
    • Læg tomaterne i et ildfast fad og bag midt i ovnen i ca. 30-40 min. afhængig af størrelsen på tomaten
    • Drys med ost – jeg brugte en blanding af cheddar og parmesan
    • Bag yderligere 20 min

     

     

    Så er vi klar til servering!

    Velbekomme 🙂

     

    PSST: Må hellere lige nævne, at hvis man ikke er til krydret/stærk mad, skal man være lidt varsom med cayennen – ellers er der sjældent at en god, fed klat cremefraiche ikke kan redde det, hvis maden er blevet lidt stærk…

     

    Be the first to comment

    Spørgsmål, erfaringer og andre kommentarer modtages :-)