Choko-peanut-lader

Igen må jeg konstatere, at jeg ikke synes, at noget, der hedder “FAT-“etellerandet, lyder vildt lækkert… Disse små “lader” (læs: AAALLLTT for lækre chokolader) bliver i LCHF-verdenen kaldt for FATBOMBS – altså “fedtbomber”… Hmm.. altså – det er egentlig ikke særlig misvisende for de er ret energitætte, men det lyder da nasty… Der er bare den liiiille detalje, at de er sindssygt lækre…

Fatbombs bruges af LCHF-tilhængere til at få tilført en ekstra gang energi (husker du, at jeg for nyligt skrev om det der med at komme hjem fra job og have lyst til at hive armene af både barn og mand, fordi de stiller spørgsmål, som man slet ikke har krudt til at besvare? Det er her, man kan bruge Fatbombs som LCHF’er).

Konceptet her er jo egentlig, at man IKKE går i kulhydraterne med “den hurtige energi”, som vi jo alle kender til. Når man fravælger kulhydrat og i stedet vender kroppen til at køre på fedt, kan man snuppe en Fatbomb til at booste energien, når man kommer fra job og er lidt presset.. Hmm – kan man mon sammenligne det lidt med en benzinmotor, som lærer at køre på diesel i stedet? nejnej, det ved jeg jo godt, at den ikke kan… Men altså… Man kan jo vælge, om man vil køre sin krop med en fedt-drevet motor eller en kulhydrat-drevet motor – og vælger man den fedt-drevne motor, så er Fatbombs svaret på den pressede eftermiddag med for mange spørgsmål og endnu flere gøremål…

Er du mere interesseret i din krops motor, kan du se under fanen “Principperne”, hvor jeg af og til lægger beskrivelser af, hvordan kroppen fungerer og hvad forskellige næringsstoffer gør for/imod kroppen…

Men tilbage til emnet… Mine overlækre lader…

Opskriften får du liiige her:

Choko-peanut-lader

Ingredienserdsc_0695

  • 200 g chokolade (miiiiindst 70% – denne gang har jeg brugt 86% – yums!)
  • 200 g peanutbutter (du kan sagtens bruge chruncy – så får du bare stykker af peanut i din lille lade)
  • 25 g smør

Sådan

  • Smelt hele herligheden i en skål over vandbaddsc_0698
  • Støb i en form som er 15×15 cm (eller tilsvarende)
  • Stil på køl – mindst 4 timer, men gerne til dagen efter
  • Skær ud i passende stykker
  • Opbevar på køl – laderne har et relativt lavt smeltepunkt og bliver derfor ret hurtigt bløde ved stuetemperatur

 

TIP

Opvarm kniven, som du skærer den støbte chokolade ud med (fx i varmt vand – husk af tørre den af inden du skærer) – så glider den lettere igennem

dsc_0705

Velbekomme 🙂

Be the first to comment

Spørgsmål, erfaringer og andre kommentarer modtages :-)