Choko-trøfler med rom

I weekenden havde jeg min første weekendvagt – min bedre halvdel havde også weekend vagt, så jeg var alene hjemme både lørdag og søndag formiddag… Og hvad skal man mon så finde på?

Jeg syede mig en ny kjole – jeg havde nemlig fundet noget vildt fantastisk stof i sidste uge ude i stof og stil i Aalborg.. Der er flyvemaskiner på – hihi…

 

 

Og så skulle jeg jo også have resten af dagen til at gå…
Mine nye, søde kolleger har spurgt, om jeg aldrig spiser slik – i og med, at jeg jo ikke spiser sukker… Høhø…. Selvfølgelig spiser jeg da også snask og lækkerier…
Hvad siger du fx til Choko-trøfler med rom – det er da ikke for børn – nææ, men så kan man også have dem for sig selv… Og det er da win-win, hvar?!?!
Nu er jeg vist en smule hyklerisk… Jeg ved godt, at chokolade indeholder sukker, men jeg bruger en meget mørk chokolade og idet at jeg bestemt ikke spise chokolade hver eneste dag, mener jeg nok, at jeg kan forsvare at lave en lille lækkerhed med alm sødet chokolade – for mit liv er simpelthen alt for kort

Skal du have min opskrift på Choko-trøfler?
Jeg er desværre nødt til at advare mod at lave dem…. De er simpelthen vanedannende…received_601750346673369

Ingredienser:

200 g chokolade (86 %)
1 dl piskefløde
2 spsk kokosolie med kokossmag (altså ikke den smagsneutrale, som vi bruger til stegning)
4 spsk rigtig lækker rom (eller lidt mere fløde, hvis man vil dele med ungerne)

100 g chokolade (86 %) til overtræk

Sådan:

  • Smelt de 200 g chokolade over vandbad
  • Rør fløde, kokosolie og rom i chokoladen
  • Rør indtil det er en ensartet masse
  • Stil på køl i 1-2 timer – indtil massen er fast nok til at kunne formes til kugler (læs: ujævne klatter)
  • Smid “kuglerne” i fryseren i 20 min – smelt de 100 g chokolade til overtræk imens
  • Dyp de kolde choko-trøffel-kugler i den smeltede chokolade og lad afkøle

 

Du kan variere trøflerne en smule ved fx

  • at vende dem i kakaopulver i stedet for at overtrække med chokolade
  • vende i lakridspulver
  • vende i knuste, frysetørrede hindbær
  • trille i finthakkede pistacie-nødder

 

Kun fantasien sætter grænser….

Husk dog på, at smeltepunktet er relativt lavt (gr. fløden og kokosolien), så de skal opbevares i køleskabet – men så får man jo også motionen af at rende i pendulfart mellem sofa og køleskab… altså lige indtil der ikke er flere trøfler… hihi…

 

1 Trackback / Pingback

  1. Den Dovne Oreo og andre Snacks – Fruens Fede Liv

Spørgsmål, erfaringer og andre kommentarer modtages :-)