
Crepes… Ja, det er altså den sofistikerede version af pandekager… Men det lyder sg* da bare lidt mere lækkert, at man får crepes (er jeg mon den eneste, der ikke kan lade være med at lave et påtaget “forfinet” fjæs, vifte lidt med lillefingeren og vrænge lidt på næsen, når ting skal lyde mere fancy, end de er???!!!)
Men… altså opskriften her, har jeg tyvstjålet fra Rikke, som også blogger om LCHF – jeg har ændret små ting, så opskriften passer bedre til de basisvarer, som jeg altid har – og så bruger jeg knapt så meget sødning, som Rikke..
Derfor får du her min version af en rigtig lækker crepe
#a’ææællssskerpandekager
LCHF-Crepes
Ingredienser
- 3 æg
- 6 æggehvider
- 30 g smeltet smør
- 200 g flødeost (fx philadelphia – men den fra aldi/lidl er som regel billigere og lige så god)
- 1-2 spsk sukrin gold (eller hva du nu har af sødning)
- 1 knsp salt
- 1 tsk vanilje (valgfrit)
- ½ tsk kardemomme (valgfrit)
- 1 spsk loppefrøskaller
- Evt. lidt smør/kokosolie til stegning
Sådan
- Pisk æg, hvider og flødeost sammen til en ensartet masse
- Hæld den smeltede smør deri
- Bland de tørre ingredienser og pisk i æggemassen
- Varm en god pande op til lidt over middelvarme med lidt fedtstof (jeg har en ret god en fra ScanPan, som fungerer super til dette formål – på denne bruger jeg ikke fedtstof, da det bliver for besværligt at få dejen til at lægge sig “fast” på panden og ikke bare rutche rundt i een klump)
- Jeg lægger låg over – så stivner pandekagen hurtigere og er lettere at vende
- Vend pandekagen med en palet – det kan være lidt tricky. Husk at løsne pandekagen hele vejen rundt i kanten med paletten, inden du vil vende den
- Steg færdig på den anden side…
GUESS WHAT…
Så er der serveret!!!!
Hvad skal du have dertil???
PSSSTT: Engang havde vi fået købt aaaallltt for mange æg – derfor lavede jeg pandekager til vagtholdet på min bedre halvdels arbejde… De var vist enige om, at man ikke kunne smage, at de var både mel- eller sukkerfri…
Spørgsmål, erfaringer og andre kommentarer modtages :-)