Egg-latte

Hva hulen er nu det – for de uindviede eller dem, som stadig er lidt lurende ved denne kaffe-drik – tro mig, I har noget godt i vente.

En Egg-latte eller ægge-latte er i al sin enkelthed en kop kaffe, som er blendet med et æg og muligvis tilsat lidt sødning, fedtstof eller smag…

Jeg havde mere end et helt år til at tage mig sammen om at lave en ægge-latte fra første gang jeg læste om den – og hvor var det da tosset. Hvis jeg skal strække tiden mellem to måltider, fx fordi manden i huset har sent fri – så kan jeg godt lave en ægge-latte midt på eftermiddagen og på den måde bliver jeg ikke så voldsomt sulten, at jeg render og kigger i skabe og skuffer og leder huller i jorden efter noget hurtig sukker – det der med stabilt blodsukker, det er altså bare sagen, hvis man ikke vil være slave af mad.

Så et godt råd herfra: Lad være med at spekulere over, at du i princippet drikker rå æg – det smager ikke af æg, det føles ikke som æg og det mætter bare pi*** godt og længe.

Derfor – here goes – min version af en Egg-latte naturel:

Egg-Latte naturel

Ingredienser

  • 1 spsk kokosolie
  • 2 tsk instant espressokaffepulver (eller 1½ dl skoldhed, stærk kaffe – undlad da vandet)
  • 1½ dl kogende vand
  • 1 tsk fibersirup
  • 1 æg

Sådan

  • Fyld en kop med varmt vand fra hanen og læg ægget deri (det er kun fordi, jeg synes at det køleskabskolde æg stjæler meget af varmen fra kaffen og det er da lidt ærgerligt) – bare lad det ligge i 5 min eller sådan noget
  • Hæld vand, espressopulver, kokosolie og fibersirup i et højt blenderglas
  • Hæld det varme vand fra ægget og slå det ud i koppen
  • Blend med stavblender i kaffen og tilsæt ægget, mens du blender (lad være med at hælde ægget i uden at blende – du risikerer at det bliver til røræg nede i kaffen og det er altså bare ikke lækkert)
  • Blend i et minuts tid, så du får masser af luft ind i din latte
  • Så hældes den op i et glas/krus og serveres

I sidste uge skulle vi til noget frokost-tamtam med mine bedsteforældre – derfor skulle vi have en lidt let morgenmad, for at have plads til al den lækre mad. Men jeg værdsætter alligevel mit stabile blodsukker, så jeg ikke får massivt blodsukkerfald lige pludselig – så til morgenmad fik vi en skål Ymer (hvori jeg rørte lidt fløde i) med den hjemmelavede Granola og dertil lavede jeg en ægge-latte – det var sgi vældig lækkert…

 

Velbekomme 🙂

Be the first to comment

Spørgsmål, erfaringer og andre kommentarer modtages :-)