Flade grøntsagsbrød

Hvis man offentliggør, at man ikke spiser brød eller anden form for stivelse, så vil man ofte møde følgende respons:

panik-alarm-1

Spørgsmålet kan lyde næsten panisk – som om alle andre fødevarer end rugbrød stopper med at eksistere mellem kl 1130 og 1400…. Men herhjemme findes de samme fødevarer altså på alle tider af døgnet. Jeg er jo så tilpas crazy, at sidste gang jeg lavede brunkål, der spiste jeg resten til morgenmad dagen efter. Det kom lige en hurtig tur på panden og så fik jeg et spejlæg derpå – det var skisme meget godt…

Men tilbage til frokostpanikken…

Ofte er vi jo på job, når der skal spises frokost. Afhængig af, hvilken type arbejde man har…. Dertil skal frokosten jo også passe. Jeg er inde og har adgang til køkken, service osv – derfor kan jeg have en rest fra aftensmaden med til frokost, som kan varmes i microen… Andre har brug for, at det kan spises, mens man kører bil – det var især smart, da jeg var udekørende i hjemmeplejen… Det er jo helt individuelt.

Som regel har jeg et par skiver af mit hjemmebagte LCHF-venlige rugbrød med, når jeg er i dagvagt, for så kan jeg spise sammen med vores beboere uden at “stikke for meget ud” – det giver lidt mere ro omkring bordet – høhø. I aftenvagterne har jeg enten en rest med – eller også spiser jeg med.. Det kommer lidt an på menuen… Er det fx karbonader, så skraber jeg paneringen af og spiser resten – kartoflerne springer jeg let og elegant hen over og så tager jeg en god portion råkost.

På mit gamle arbejde havde jeg ofte sandwich med – brødet byttede jeg ud med flade grøntsagsbrød – og dem skal du nok lige få opskriften på her…. Opskriften er meget nem at variere. Hvis jeg fx har en rest kål, lidt selleri og en porre, som ligger i skuffen i køleskabet og ser lidt for kedelig ud – så bruger jeg det til de her.

Flade grøntsagsbrød (a’la oprydning i køleskabet)

Ingredienser

  • ½ broccoli
  • 1 porreDSC_0162
  • 1 håndfuld frosset spinat
  • en lille rest kogt blomkål
  • 1 dl solsikkekerner
  • 50 g fintrevet emmenthaler (eller anden fast ost – fx parmesan eller maasdammer)
  • 3 æg
  • 1 dl pofiber
  • 1-2 tsk salt (hvis du bruger en salt ost, skal du reducere saltmængden)
  • evt 1 lille tsk koriander og spidskommen (valgfrit)DSC_0163

OBS: Den samlede mængde grøntsager skal gerne lande på sådan ca. 400 g alt i alt – det kommer sig ikke så nøje – hvis du juicer grøntsager kan du bruge pulpen hertil..

Sådan

  • Tænd ovnen på 165 ° varmluft
  • Rens og skær alle grøntsager i mindre stykker og hæld i foodprocessoren
  • Kør det så fint som muligt
  • Tilsæt solsikkekerner og kør videre
  • Tilsæt æg og kør igen – solsikkekernerne vil nu lettere køres ind i massenDSC_0165
  • Så hældes ost i og pofiber tilsættes mens der køres
  • Slut af med salt og evt. krydring
  • Lad dejen hvile ca 10 min og klat så ud på bagepapir. Jeg bruger en våd spiseske til at tage dejen op med – jeg
    får ca. 12 grøntsagsbrød af denne portion
  • Bag i ovnen i godt og vel 20 min – nogle gange lidt længere, hvis man laver en større portion
  • Når de er bagte og gyldne i kanten, tages de ud og køler først et par min på pladen – herefter på rist

20160225_203811

Herefter lægger jeg dem i fryseren – med mellemlægspapir imellem, så de er lette at skille ad og kun tage det antal op, som man skal bruge.

#nemtihverdagen
#madpakkepåLCHF

 

Når madpakken skal samles handler det jo bare om at få gode ideer…

En version a’la Dyrlægens Natmad

  • Smør 2 grøntsagdsbrød med mayo – fx turboversionen
  • Læg skyllet, frisk spinat på begge
  • Læg 4-5 skiver saltkød på den ene
  • Og lidt leverpostej derpå (gerne en hjemmelavet, som ikke indeholder mel – hold øje her på bloggen, for jeg eksperimenterer snart!)
  • Herpå sky og løg
  • Luk sammen og servér!

20160128_151551

Sådan en er jo mulig at have med i madpakken – og det er sørme da ikke mere besværligt end alle mulige andre lækre madpakke ideer, som nettet svømmer i…

Be the first to comment

Spørgsmål, erfaringer og andre kommentarer modtages :-)