GODT NYTÅR

Nu er vi vel landet i 2019 og så skal vi BACK on TRACK – det er nemlig lidt som om, at min talje efterhånden tér som en rigtig god budding. Jeg finder det ikke særlig attraktivt og har derfor tænkt mig at gøre noget ved det.

Der skulle vel ikke være andre end jeg, der har gjort sig lidt tanker om, hvad det nye år skal bringe og derfor har sat sig mål – eller nytårsforsæt – om man vil?

Det seneste års har jeg – truth to be told – virkelig været en klaphat til at holde mig til kosten. Det har resulteret i, at jeg så småt kan begynde at mærke det på mine bukser. Eller… Det vil så sige… Det er jo ikke på bukserne, jeg kan mærke det. Det er jo selvfølgelig på min budding-mave, så jeg vil spænde dem. Og det kan jeg slet ikke li.
MEEENNN…. da jeg ikke er født i går, så kender jeg godt en af de væsentligste syndere i registret – nemlig et AALLLTTT for højt indtag af kulhydrat!

Men inden jeg kan gå i krig med at nedbringe indtaget af kulhydrat igen, så er der altså lige en karbonade, jeg skal have afprøvet.
For nu skal i safsuseme bare høre:
Vi har fået en slagter lige ude i Ulsted – der er kun knapt 10 km!!!
Jaja, for alle “københavnerne” (læs: ALLE bosiddende øst for Storebælt), ved jeg godt, at 10 km tilnærmelsesvis er en dagsrejse, men ikke heroppe i det kolde nord. Så vi kører glad og gerne KUN 10 km for at handle hos Ulsted Netslagter .
Og han har altså et lidt for fristende tilbud på karbonader og sådan et kunne vi da ikke lige modstå, nu hvor vi planlægger at sige pænt farvel til kulhydratrige fødevarer igen.
Psst… Det der med panering, den snupper vi lige her…

Meeen, jeg ved jo også godt, at min mave ikke fungerer så godt med en masse kornprodukter. Derfor ville jeg nok selv have valgt at brug sesamfrø eller puffede flæskesvær som knuses til paneringsmel – så får man en langt mere LCHF/KETO-venlig karbonade.

Blandt de udfordringer, som jeg mærker mest til, når jeg ikke passer min kost, er som nævnt, en mave, som ikke fungerer optimalt. Og når mavsen gør lidt knuder, giver det mig bl.a.:
– dårligere søvn
– mindre energi
– smerter i led og muskler
– følelse af at være tung/træt langt ind i sjælen

Er det bare mig, eller synes I heller ikke, at det lyder som en energisk tilværelse med masser af livskvalitet? Ikke ligefrem tilstande, som man eftertragter og værdsætter….. Naaa, vel??

Men hvor er det nemt at overbevise sig selv om, at det er ok at spise lidt af det og lidt af noget andet – fordi det har været en rigtig streng dag.. En streng uge, måned, vinter…. måske et mega hårdt år.
Jeg er ikke stolt af det, men jeg er 100-meter mester i at spise med følelserne. Når jeg synes, at noget er synd for mig, så har jeg fortjent lidt lækkert. Når noget går godt, så skal det fejres. Hvis der ikke er noget, at fejre, så er det sikkert bare fordi vi trænger til at forkæle os selv lidt. Og ægte forkælelse – det kommer i form af noget god mad.

Jeg kan være enormt impulsstyret, trods jeg synes, at jeg ingen energi har. Pludselig får jeg en fiks ide, som skal afprøves – og det er 100% uden tanke på, hvad der gør for min krop, for min hverdag og ikke mindst mit sind.
Men hvordan vender vi lige skuden herfra? Jeg har desværre ikke den gyldne løsning på spørgsmålet. Men jeg har gjort mig nogle tanker. For jeg har svært ved at forestille mig, at jeg kan vende et stort skib på et øjeblik. Med det mener jeg, at jeg er jo nødt til at gøre nogle indledende øvelser, inden vi får vendt næsen helt om på rette kurs. Og der findes vist ikke bedre (klassiske) tidspunkter at gøre dette, end til nytår!

Så derfor… med et nyt års komme – ser vi nu fremad her i udkantsdanmark og har derfor forsøgt at sætte os nogle mål, der skal forventeligt skal hjælpe mig til en lidt minde budding-mavse 😉
Og de “småting”, der følger med, såsom bedre søvn, mere energi og færre smerter – jow, så skidt… dem tager vi skisme også med 😉

Målsætning:

  • Minimér indtag af kulhydrat fra kornprodukter
  • Husk de gode, grove grøntsager (grønkål, spidskål, rosenkål, broccoli, spinat, knoldselleri)
  • Spis grønt til de 2-3 måltider, jeg dagligt indtager
  • Kom igang med det der svømning igen – du får det sq så godt!
  • Og Sif – den lille pølsehund – vil med stor sikkerhed gerne med på en ekstra gå-tur

Billedet her er selvfølgelig vores lille Sif-pølsehund – og ja, jeg synes jeg har verdens mest bedårende, lille, skøre, sjove hund. Så I skulle da også lige have lov at hilse på hende 🙂

Og så skal jeg da vist til at være lidt bedre til at dele mine køkkeneksperimenter med jer igen.
Faktisk kan nedenstående dårligt nok tælle som en “rigtig” opskrift. Det er et helt igennem, utrolig nemt og enkelt, ganske hverdags-agtige bud på tilbehør, som vi fik.
Det var i al sin prangende enkelthed, et lille blomkål, der blev befriet for blade og stok, delt i to og dampet mørt i letsaltet vand – BUM, opskrift, lige der – hahahah 😉 😉 😉
Ud over blomkål, lavede jeg en (næsten) helt almindelig, god pandesovs og nogle langtidsbagte tomater i ovnen.

TIP til at jævne sovs uden mel – for her i udkantsdanmark er vi ikke så meget til saucer og glacer. Her spiser vi sovs – og en rigtig sovs, skal gerne være sådan nogenlunde gaffelvenlig!


Sovsen her er jævnet med fløde/eddike (forhold 1 dl fløde/1-2 tsk eddike). Syren i fløden vil – ligesom i en helt almindelig mormordressing, som de fleste kender – tykne fløden en smule. Og når den så lige får et lille opkog, så er den faktisk ret så anstændig


Velbekomme – jeg håber I vil følge med lidt endnu, så vi kan prøve at se, om vi ikke kan få den her lille (lidt for fede) frue tilbage på sporet!
2019 – nu med færre kulhydrater, mere energi og mere velvære – JÆS SIR!!!!

Be the first to comment

Spørgsmål, erfaringer og andre kommentarer modtages :-)