Græske kødboller

Det der med madpakker

Når man har så skøre og skæve arbejdstider, som vi har herhjemme, kan det sommetider være svært at få planlagt det der med madpakker. Derfor er det virkelig nemt, når der er lidt i fryseren, der er tilberedt og lige til at hive op på vej ud ad døren, når man har glemt alt om, at sulten sikkert også melder sig den dag.

De her kødboller lavede jeg for et stykke tid siden. En dag, hvor min bedre halvdel havde været en tur i Ulsted hos Ulsted Netslagter - vores lokale kødpusher - og hente hakket okse. Indtil nu har vi kun været tilfreds med de varer, vi har hentet derude.
Jeg lavede en ret stor portion (af 750 g hk okse) - så var der jo netop nok til, at vi kunne få nogle på frost. Og jeg lover, at de er virkelig lækre.

Når man, som jeg, ønsker at minimere indtaget af kulhydrat, så er det altså ikke nemt at finde noget i et supermarked på vej til frokostpausen.
Men det her er altså et af de steder, hvor jeg nemt kommer til at falde i den store gryde med usund mad. Når jeg ikke får lavet og taget madpakke med på arbejde, så er det nemt og suuuuuper fristende at svinge forbi en pizza-snedker. Men det er skisme ikke særlig økonomisk, hvis man skal købe mad ude hver dag, vel....

Så derfor er jeg altså superfan af at have noget nemt og lækkert på frost.

Et lille bitte life-hack - i hver fald her hos mig

Desuden vil jeg lige dele en lille herlighed, som jeg har fundet i Lidl. De findes sikker tilsvarende i andre butikskæder (mine skyklapper har formodentlig bare skærmet for dem), men det er altså første gang, jeg er stødt på en frostpakke med blandede urter og løg. Jamen altså, det er da et life-hack for mig, synes jeg. Jeg vil så gerne bruge friske urter - mine grønne fingre er desværre visne, så det der med selv at dyrke.... naaa, not so much, vel... Og i længden bliver det egentlig lidt af en udgift, synes jeg, hvis man skal købe friske urter hver eller hveranden dag. Så jeg synes simpelthen, at det er sk*** smart med sådan en pakke frosne urter og løg fra Freshona - BioHerbs i Lidl.

Opskriften på salaten, finder du lige HER

Opskrift

Ingredienser

  • 750 g hk okse
  • 125 g feta/salattern
  • 175 g hk soltørrede tomater
  • 1 pk BioHerbs Red onion Mix fra Lidl
  • 70 g tomatpure

Sådan

  • Bland hk okse med alle ingredienser - bortset fra feta (jeg salter ikke farsen, da fetaen i sig selv er ret salt
  • Skær/smuldr fetaen i passende stykker og bland så lidt nænsomt fetaen i farsen, så der stadig er hele stykker feta deri.
  • Form kødboller i passende størrelse - jeg fik 32 stk af denne portion - læg dem i en perforeret grillfoliebakke, så overskydende kødsaft kan løbe fra ved stegning
  • Lad kødbollerne hvile i en halv times tid
  • Varm ovnen op til 175 °C varmluft/grill
  • Steg kødbollerne i ca. 12-15 min

Græske kødboller serveret med middelhavs-inspireret salat

Velbekomme 😉

1 Trackback / Pingback

  1. Salat – med inspiration fra middelhavslandene – Fruens Fede Liv

Spørgsmål, erfaringer og andre kommentarer modtages :-)