
Den hasselbach butternut, som jeg smeltede over på pinterest, kommer vist i utrolig mange afarter… Min version får du lige her… Vi var 2 om at dele en halv butternut…
Hasselback butternut
Ingredienser
- ½ butternut græsker (flækket på langs)
- Et drys salt
- 3-4 spsk olivenolie
Sådan
- Skær mange snit næsten gennem butternut’en – ligesom når man laver hasselbach kartofler
- Smør med olivenolie på inder- og ydersiden
- Drys med salt
- Bag i ovnen på alm over/undervarme i 50-60 min ved 175 °C (bagetiden afhænger af hvor stor en butternut man har fået købt – min var faktisk ikke særlig stor denne gang, så efter knapt 50 min, var den færdig)
- Dryp gerne med det olie, som smelter af butternut’en mens den bager
Hertil kan der serveres brunet smør. Jeg synes, at både chili og hvidløg klæder det lidt søde græskar rigtig godt, så min version af brunet smør, er krydret med begge dele, men det er selvfølgelig en smagssag. Brunet smør smager også helt fantastisk uden nogen form for smagsgiver (fx også til almindelige, kedelige, kogte grøntsager – mums, det bliver godt) – og det er faktisk meget nemt at lave.. Se lige her:
Brunet smør med chili og hvidløg
Ingredienser
- 75-100 g smør
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk hakket chili
- saft af ½ lime
Sådan
- Smelt smør i en lille gryde
- Lad det bruse op, så det bruner
- Når smørret er brunet (ikke branket, så pas lidt på med at skrue aaaallt for meget op for varmen) tages det af blusset og hvidløg og chili hældes i
- Lad chili og hvidløg give smag til smørret et minuts tid eller to og sigt det så fra, når smørret hældes i en mindre skål
- Tilsæt limesaft til den lille skål med smør
Så er det klar til at dryppe over butternut’en, når den serveres.
Hej Line.Er pumpkin græskar low kylhydrat grøntsag?din mad ser god ud glæder mig til at lave den Tak
Tak for de søde ord – jeg skal forsøge at besvare så godt, som jeg kan 🙂
Jeg vil faktisk være ked af at kalde den direkte LOWcarb..
Næringssammensætningen/indhold af kulhydrat i en butternut giver et GI på knapt 50. Det er lidt mere end jeg normalt godtager (holder mig helst under 40). Men sammen holdt med den glykæmiske belastning, som kun er 3, så synes jeg, det er ok.
Glykæmisk belastning er et udtryk for, hvor HURTIGT dit blodsukker stiger, hvor Glykæmisk index er en rettesnor for, hvor MEGET dit blodsukker stiger.
Butternut indeholde ca 11 g kulhydrat og kan derfor ikke helt regnes som LCHF (der tilsigtes nærmere 4-5 kulhydrat/100 g).
Mit motto er jo, at det er summen af alle vore valg, der gør det store billede – derfor spiser jeg gerne butternutsquash af og til – som tilbehør. Det udgør ikke hele mængden af grøntsager i et måltid.
Håber jeg fik besvaret dit spørgsmål 🙂