
Det her må være noget nær det billigste måltid, som kan laves – og så smager det oven i købet virkelig godt
For tilberedning af dette måltid, kræves et absolut minimum af kokke-skills – til gengæld skal man bruge en ret stor gryde (min suppegryde er 8 L og den passer fint), god tid og de gode hakke- og røre-arme.
Opskriften på en virkelig let, men meget velsmagende ret – den får du her:
Karry-kål med hakket okse
Ingredienser
- ca. 1200 g fintsnittet hvidkål
- 600 g hakket oksekød
- 50 g smør
- 2 gode spsk kokosolie (bruger den med smag, fordi jeg synes den lidt søde smag fra kokos spiller godt sammen med den krydrede karry)
- 6 spsk karry (den karry jeg har lige nu, er lidt tam, så den fik lidt ekstra, for jeg synes det sku smage af noget)
- Salt/peber
Sådan
- Smelt smør og kokosolie i den STORE gryde og brun kødet heri – drys karry, salt og peber over, inden kødet er
helt gennemstegt - Tilsæt den fintsnittede kål og rør godt rundt
- Skal dampe under låg ved ret svag varme (varmetrin 3 ud af 9 herhjemme på mit komfur) i 2-3 timer
- Hold lidt øje med det og rør igennem med jævne mellemrum (ca. 20-30 min)
Når hele hytten dufter helt igennem fantastisk af kål (læs: og muligvis lidt af prut) – så skal du bare dække bord og servere.
Velbekomme 🙂
PSSSTT: I hverdagen er vi jo kun 2 voksne hjemme – så der er selvfølgelig rester… Jeg har en ide til, hvad vi gør med dem – kig bare med i løbet af weekenden, hvor vi også skal have den ugentlig update fra Mette og Søren 🙂
Spørgsmål, erfaringer og andre kommentarer modtages :-)