Med Sukker-Detektiven på arbejde

 

 

 

Som lovet i går kommer her redegørelsen for Fruen og Sukker-Detektivens opklaringsarbejde (wink wink) for at blive bedre til at spotte det skjulte og forklædte sukkerarter.

 

For at blive knivskarp til at spotte sukker, skal man vide,
hvad man skal kigge efter.
Kulhydrat er nemlig ikke ”bare” kulhydrat.

I grove træk kan kulhydrat inddeles i 3 overgrupper:

 

 

 

 

Jeg har før omtalt Glykemisk Index (GI) som også kan være et redskab, når man skal vælge kulhydratkilder.
Som udgangspunkt er fødevarer jo sjældent 100 % protein, 100 % kulhydrat eller 100 % fedt, men der imod en sammensætning af de 3 næringsstoffer (og sommetider også en god portion kemi, men det er en helt anden snak). Fødevarer, som primært indeholder fedt eller protein (æg, kød, fisk, fugl, olier, smør m.fl.) har et lavt GI.
Jeg blev anbefalet for nogle år siden at læse en bog af Bjarne Stigsby og Charlotte Hartvig, fordi jeg var begyndt at ”snuse til” GI og blodsukkerpåvirkning. De har i samarbejde udfærdiget en meget udførligt beskrevet bog, hvor de redegør for sukkerets påvirkning af fx insulin i forbindelse med PCO/PCOS (PolyCystisk Ovarie –Syndrom). Hvis du kunne tænke dig at læse mere om Glykemisk Index, men frygter lidt, at det bliver ”for kemi/biologi-lektions-agtigt”, så kan jeg klart anbefale at læse bogen ”Spis dig Gravid” af de to ovennævnte forfattere.

Det glykemiske index er udfærdiget efter forsøg med testpersoner. En gruppe testpersoner får udleveret en afmålt mængde af en given fødevare, fx hvidt franskbrød. Mængden af franskbrød, som hver person skal spise svarer til, at de indtager 50 gram ”tilgængelig” kulhydrat. Almindelig hvidt franskbrød indeholder 54 g kulhydrat pr 100 g. Heraf er de 4 g kostfibre og er således ”ikke tilgængelig” kulhydrat. Altså 100 g franskbrød, indeholder 50 g tilgængelig kulhydrat (mængden varierer lidt afhængig af evt andre tilførte alternative melsorter).
Testmåltidet skal spises i løbet af 10 min og testpersonernes blodsukker følges løbende de efterfølgende 2 timer. Samme gruppe testpersoner får i et andet forsøg 50 g rent glukose for at kunne sammenligne udsvingene. Glukose er den sukkerart, som optages i blodbanen.
På denne måde kan man tilnærmelsesvist angive, hvor meget blodsukkeret stiger i løbet af de to timer og så sammenligne med blodsukkerstigningen for ren glukose – forholdet mellem de to kaldes altså GI.
Det er selvfølgelig sjældent man spiser 50 g ren glukose (kan i hvert fald ikke mindes en situation, hvor jeg har tænkt ”Nøj, hvor har jeg brug for ren glukose – og det kan kun gå for langsomt”). GI for glukose ligger på 197. Til sammenligning ligger GI på hvidt franskbrød er 70 og GI for et æg er 2. Get the picture? Det har jo selvfølgelig også lidt at sige, hvor meget vi bruger i vores mad.
Om vi indtager en tsk honning eller spiser helt krukken (fordi så ofte har jeg besøg af Peter Plys) gør jo den store forskel. Jeg vælger primært fødevarer med GI under 40 og med et lavt indhold af tilgængelige kulhydrater. Altså det gælder de fødevarer, som optræder i større mængder i min dagskost. Hvidløg ligger fx på 44 – men jeg kan fx ikke spise flere 100 g hvidløg.

Summen at det hele, du ved…

 

Uha, vi bliver de rene sukkereksperter.

Nu skal vi se på, hvordan vi på daglig basis bliver snydt til at købe sukker – helt uden at vi ved det. Nu har jeg selvfølgelig skrevet længere oppe, at kød, fisk, fugl osv indeholder meget lidt kulhydrat og således ligger meget tæt på 0 i GI. Når det så er sagt, så gælder det primært for ”rent kød”. Altså kød, som ikke er forarbejdet.

Da jeg første gang prøvede at gå kølediskens varer igennem for sukkerarter, stod det hurtigt klart, at jeg nok aldrig vil blive 100 % sukkerfri – for prøv lige at gætte, hvad der er i de kyllingfiletter, som jeg lige havde købt stort ind ad og smidt i fryseren?? Jowjow, det var dem der med ”saltlage”. Jeg har egentlig bare tænkt, at den saltlage sikkert bare får dem til at smage lidt mere at.. noget.. Fordi jeg godt ved, at knaldtilbuddene ikke er bornholmerhaner eller økologisk majskylling. Men saftsusemig om ikke også der var dextrose i mine kyllingbrystfiletter. Hvorfor?!?!? De er åbenbart af væsentlig ringere kvalitet, end jeg først havde antaget, siden man er nødt til at tilsætte yderligere smagsforstærker. Så selv i mit hele kyllingbryst, finder jeg sukker.

Du milde skaber – jeg kunne godt se, at det her ville blive noget af en udfordring. Når nu man ikke hører hjemme på toppen af kransekagen (selvom jeg helt sikkert ville klæde den kransekage – harhar!) og stadig gerne vil have budget til andet end mad, så kan det være lidt besværligt at insistere på at alt kød skal være økologiske slagtervarer. Vi har været så heldige at have fået kontakt til en ”kyllinge-pusher”, så nu får vi en stor del af vores kyllingekød der.

 

Det der med sidespor – back on track, sukker i forklædning.
Skjulte sukkernavne

 

Der er bare det ved det, at sukker ikke altid hedder ”sukker” når fabrikanten skal lave varelablen. Sukker er en meget stor familie med utrolig mange fjerne og (for mange helt almindelige dødelige mennesker) ukendte fætre og kusiner.
Men de laver præcis det samme stunt med vores blodsukker – sender det til himmels for lynhurtigt at styrtdykke igen og så er vi sultne igen.

Så er du interesseret i at få stabiliseret dit blodsukker, så kan det være en god ide at lære nogle af disse forklædte sukkerfætre og –kusiner.

 

 

 

 

 

Her får du de mest almindelige ”sukker-fælder”, som Sukker-Detektiven og jeg går i en stor bue udenom.

Færdigbagt brød og sandwichboller (Hvis du spiser brød, så vælg noget med mange kostfibre og højst 5 g sukker pr 100 g) – har du set min opskrift på den nemmeste sukkerfri, kulhydratforskrækkede krydderbolle? Klik her og se opskriften.

Dressinger og marinader (Særligt de fedtreducerede produkter indeholder ofte væsentlig mere sukker) Jeg laver gerne min egen ketchup – opskriften kan du finde her. Den er lidt federe, men indeholder ingen sukker.

Yoghurt med frugt (Frugtyoghurt indeholder store mængder sukker – hvad med yoghurt naturel med friske bær eller rørt med en hjemmekogt jordbær/rabarbermarmelade?)

Syltevarer også fx marinerede sild (Rødbeder, asier og andet surt findes ofte i en sukkerfri udgave. Det gør marinerede sild også, men jeg bryder mig simpelthen ikke om de sukkerfri. Heldigvis er det snart efterår, så skal der eksperimenteres med at lave dem selv – hurra for lystfiskermand og lystfiskerbarn – høhø)

Müsli og andre morgenknas-produkter (Jeg har jo fravalgt kornprodukter, fordi de påvirker blodsukkeret næsten som sukker. Og musli indeholder simpelthen utrolige mængder sukker for at gøre det sprødt og lækkert. Har du prøvet at lave en hjemmelavet granola? Jeg har en nem basisopskrift, som snart kommer på under morgenmadsopskrifterne)

 

Der findes selvfølgelig også andre – de her findes bare ikke længere i mit køkken i original form – netop fordi de er propfuld af sukker. Men helt ærligt – jeg savner dem altså ikke så meget, som jeg gjorde for et år siden, da jeg for alvor begyndte at genoverveje mit forhold til min kost.

Jeg har endelig fundet en livsstil, som gør det muligt for mig at holde vægten uden at være sulten og irritabel, uden at tælle kalorier hver eneste dag (bruger kun kcal-tælling, hvis vægten stiger ”uden grund”) og som noget nyt for mig – helt uden at være styret af, hvornår jeg skal spise igen for at undgå lavt blodsukker.

Det her virker for mig – kan det mon give dig inspiration til at prikke lidt til den gængse opfattelse af kost? Og er der mon andre aspekter, som vi skal have under kærlig behandling?

Husk at tilmelde dig på bloggen, så du ikke går glip af noget.

 

3 Trackbacks / Pingbacks

  1. Granola – Fruens Fede Liv
  2. Dip og Dyppere – Fruens Fede Liv
  3. Uge 2 – fuld fart fremad – Fruens Fede Liv

Spørgsmål, erfaringer og andre kommentarer modtages :-)