Ny bil – og frokost hos mor

Min mand har sørme købt ny bil - vi har altså nu skilt os af med vores meget trofaste, terræn-gående (læs venligst med en god portion ironi) racerbil - en Citroën C3 fra 2006. Den har fragtet os ca 160.000 km i løbet af de sidste 4 år, hvor vi har haft den. Vi har bl.a. være på sommerferie i Paris sidste sommer - og "citronen" listede hen over bjergene ved Liege i Belgien - meeeed campingvognen på ryggen... Vi oplevede kun EN mindre ildebrand i varmeskjoldet over motoren, som heldigvis kunne slukkes med lidt danskvand - men der var "citronen" nok presset lidt for hårdt - høhø...

Så i dag har vi byttet vores gamle, trætte "citron" ud for en næsten ny Nissan Note - fin bette bil. Den ligner jo næsten et rumskib indvendigt... Altså alt det lys og knapper og sager. Og nu er jeg jo gift med en teknik-nø(r)d, så han er i den 7. himmel. Ja, en anden en ku måske godt gå rundt og føle sig lidt overset efterhånden... hehe..

På vej hjem med vidunderet, besluttede vi, at vi hellere måtte prale med nyanskaffelsen og besluttede så, at høre, om ikke mine forældre kunne give frokost - og det gjorde da gerne.

"Jamen, hvad skal jeg så lige finde på", var min søde mors reaktion. "Jeg har nogle æg og lidt forskelligt grøntsager... og en rest chili-ost"....

Så gik mor og jeg i køkkenet, mens min mand og far gik i krig med at prøve knapper i den nye bil.

Jeg oplever egentlig ofte, at folk i vores omgangskreds panikker et øjeblik, når de egentlig gerne vil invitere på mad - "men hvad må I egentlig få??" spørges der ofte. Mit standard svar er som regel - "Jamen hvad har I på menuen?" For nej, der er faktisk ingenting i verden, som vi ikke MÅ få at spise - vi har taget nogle valg. OG vi har bl.a. valgt, at vi ikke har lyst til at spise stivelsesholdige fødevarer. Så kommer panikomgang nr 2. "Jamen, hvad lægger du så pålægget på til frokost?" - og lige her ser de fleste faktisk temmelig forvirret ud.
Jeg laver enten selv et kornfrit brød eller også spiser vi omelet, grov salat med kød, ost og fed mormordressing, en løgvaffel med resterne af kødet fra aftensmaden eller noget helt andet.

Truth to be told - jeg var faktisk også selv ret ængstelig for, hvordan hulen jeg skulle overleve uden sandwich, pizza og nye kartofler. Well, so far - så går det sgi ret godt.

Nå, tilbage til emnet. Frokost hos mor.

 

Til rådighed:

Tomater

Rød peber

Squash (hjemmedyrket, fra mors have - mums!!)

Forårsløg

Ærter (indeholder godt nok en del stivelse - men summen af valgene, som jeg siger)

Og en lille rest radiser.

Desuden bacon

Æg

Chiliost

Cremefraishe.

 

Ja, det giver jo sig selv - VI SKAL HA' OMELET!!

Først steges bacon sprødt og knasende og tages af panden - jeg lægger det som regel på et stykke køkkenrulle - ikke fordi jeg vil have, at det skal suge fedtet (men det gør det alligevel). Men fordi jeg synes, at det er lettere at holde det sprødt, når det ikke ligger og snasker i afkølet fedt.

På panden lægger jeg tomater, squash og forårsløg, som er skåret i passende stykker. Husk låget - så grøntsagerne dampes let. Når de så småt er blevet lidt møre, hælder jeg peberfrugt og over og dernæst de sammenpiskede æg, som jeg liiiige har blandet lidt cremefraishe i - normalt ville jeg have blandet fløde i æggemassen, men min søde mor er noget mere fedtforskrækket end jeg er - hihi..

Hen over grøntsagerne med æggemassen og låget på igen.

Da omeletten var næææææsten færdig, dryssede jeg med revet chiliost og lagde igen låget på. Et par min senere kunne vi slukke for blusset og pynte med hhv. bacon, fintsnittet forårsløg, ærter og tynde skiver af radise.

 

omelet

Velbekomme - det er da ikke så dårligt, hva??

Be the first to comment

Spørgsmål, erfaringer og andre kommentarer modtages :-)