Porre-suppe

Faktisk kan jeg ikke heeeelt tage æren for denne suppe – det er mest Kiddo’s opskrift.

Men.. Sagen er den, at for et godt stykke tid siden, inviterede Kiddo og jeg flere børn med i køkkenet. Børnene er venligst udlånt af et fantastisk vennepar – der er en lækker Trunte-pige på 7 år og en skøn Bølle-knægt på 5 år.
Alle 3 børn fik udfordringen:

“Find en grøntsag, som I aldrig have smagt før – og så hjælpes vi ad med at tilberede en ret med hver af jeres grøntsager, når vi kommer hjem”

Og til aften er der gilde i udkantsdanmark for alle implicerede børn og deres forældre – og moster, selvfølgelig 😉

Afsted det gik til Meny, som vist nok er dem, der har den mest velassorterede grøntafdeling her i nærheden… På vejen derop var Kiddo meget ivrig efter at fortælle om de forskellige grøntsager, som han bedst kunne li – egentlig kunne alle tre børn hurtigt blive enige om, at de primært var interesserede i “gnave-grønt” – altså grøntsager, som faktisk mest består af vand… Hvad gør en klog – opfinder et nyt ord : “Vitamin-grøntsager”. Vi klarlægger, at gnavegrønt er sundt, men at man også skal have vitamingrøntsager – herefter taler vi lidt om, hvad en vitamingrøntsag egentlig er for noget – altså alverdens kål, selleri, blomkål, broccoli, spinat og alt sådan noget. Det var faktisk nemt for børnene at acceptere – alle børn ved jo, at man skal have vitaminer…

Da vi kom op til Meny og begynder at gå hen mod indgangen, spotter vores store Trunte-pige et spidskål – hun konstaterer hurtigt, at hun aldrig før har smagt spidskål. Jeg spørger selvfølgelig om hun har lyst til at vælge det som “sin grøntsag”, hvortil der svares: “Ja, hvis der er go’e vitaminer i”… Og det er der jo. Yes – one down – two to go…

Trunte-pigen og jeg blev enige om at lave Spidskålsalat med olie-eddikedressing, saltmandler og tørrede tranebær (sidstnævnte blev solgt som “de smager lidt ligesom vingummier”)

Kiddo farer som sædvanlig rundt og siger “Uuhh, den ser lækker ud” eller “Hold da op, den er stor – der er meget mad i”…
#miljøskadetbarn – høhø, men altså kun på den gode måde

En 5års Bølle-knægt insisterer på, at han aldrig har smagt broccoli.. Hmm.. Man skal vælge sine kampe med omhu – så den her fravælger jeg. For broccoli er jo netop en vitamin-grøntsag.  Og så blev vi enige om at lave en helt almindelig Broccoli-salat – du ved, den der, som man altid får til buffetter med rosiner og bacon… Og MAYO!

Kiddo drønede stadig rundt og fandt udelukkende ting, som han allerede har smagt – til sidst ser han faktisk lidt opgivende på mig og siger, at det er smaddersvært at finde noget, som han aldrig har smagt før. Dette måtte jeg jo egentlig medgive barnet.. Prøvede at spørge ham om der var noget specielt mad, som han godt kunne tænke sig at lave. Han ville altså gerne stå for forretten og det skulle gerne være en suppe. Alletiders – Jeg foreslog porrer – han kunne ikke rigtig huske, at han havde smagt porrer, så det blev godtaget og missionens første del var fuldført.

Næste Stop : Bland-selv Slik….

Lad os spole lidt videre….

Hjemme igen og igang med at tilberede mad. Børnene smager hver især på deres råvarer hen ad vejen – både råt og tilberedt. De brugte rigtige køkkenknive. Det gik lige i maven på deres søde og hjertelige mor – som i øvrigt er min rigtig gode veninde siden… så længe jeg kan huske… Men hun måtte altså kravle på gulvet og lege med baby, så længe at der var børn, som håndterede skarpe knive. Jeg beroligede hende med, at vi jo begge er uddannet til at lappe mennesker sammen igen, når de har fået mindre skader – jeg er nu ikke helt sikker på, at det hjalp… Høhø…

Børnene var i køkkenet en ad gangen, så jeg var hele tiden ved siden af dem og forklarede og vi snakkede om råvarerne og om, hvordan man gør, når man laver mad – både mht håndtering af førnævnte knive, men også hygiejne, når man går fra en arbejdssituation til en anden – også hvis man lige afledes af nedfaldspatruljen (altså hundene) og giver sig til at snakke og kæle med dem, ja, så må man også lige vaske hænder igen…
Jeg synes det var smadder hyggeligt af have nye aspiranter i køkkenet…

Måske vi skulle tage opskriften på den suppe nu….

Kiddo’s Porresuppe

Ingredienser

  • 3 store porrer
  • 1 ds kokosmælk (4 dl)
  • 1-2 dl kylling-fond
  • 150 g pikant flødeost
  • 150 g bacon i tern
  • salt/peber

Sådan

  • Skær det hvide fra porrerne i grove stykker og skyl det grundigt for jord (knasende suppe er ikk lækkert)
  • Skær det yderste af det “grimme” grønne fra og skær den pæne del af de grønne porrer i finde skiver – skyl og læg til side
  • Kog de hvide porrer i kokosmælk og kyllingfond
  • Blend med stavblenderen, når det er godt mørt
  • Tilsæt flødeosten og rør ud – kog sammen til en glat suppe – juster evt konsistens med lidt mere fond, hvis den er for tyk
  • Steg bacon på en tør pande – når de er et øjeblik fra at være færdig, tilsættes de grønne porrerringe, som kun lige får lov at blive varme og falde sammen

Hæld suppen i forvarmede skåle – pynt med bacon/porrerringe.

Kiddo fandt noget karse i køleskabet, som han også meget gerne ville pynte med – han fik lov, for det var børnenes dag i køkkenet… Det lidt stærke/pebrede smag fra karsen, var faktisk rigtig klædelig til den fede porrersuppe – så det er ikke sidste gang vi gør det…

Velbekomme 🙂

1 Trackback / Pingback

  1. Farseret Porrer – Fruens Fede Liv

Spørgsmål, erfaringer og andre kommentarer modtages :-)