Rød karry-suppe

Well – disse dage kører jeg den helt klar igennem på ok nem mad… Jeg hoster og hakker og har det meste af kraniet fyldt af sn**…. Yay, that’s how we start a new recipe 😛

Men for at gøre en lang historie kort, så får I her min helt vildt lækre – og usandsynligt nemme, opskrift på en rød karrysuppe…
Skal vi lige runde de der curry’s igen?
Jeg køber glad og gerne Red Curry-paste, Green Curry-paste, Panang-paste mv…. Det er i alt sin enkelthed bare en helt masse fuldstændig fantastiske smagsgivere, som er kværnet sammen til en tyk (mos/pasta) masse, som kan bruges til at krydre stort set hva som helst… Jaja, dog med undtagelse af koldskål 😛
Jeg køber den gerne hos min foretrukne grøntsagtpusher (QB Royal på Frederiks Torv i Aalborg) – men faktisk, så har Bilka Skalborg også varen på hylden hos deres “Verdens Hjørner”…

I min basis karrysuppe tilsætter jeg IKKE grøntsager – det skyldes ganske enkelt, at jeg laver en ginormous portion, og fryser det meste ned. Og jeg gider simpelthen ikke de der kedelige, udkogte, selvdøde grøntsager. Heller ikk, når jeg er små-vag… Derfor får I her min version af en virkelig lækker basis red curry suppe – nemt, lækkert og virkelig god til at sætte gang i bihulerne *host*prost*atju*

 

Men min super-lette suppe – den kreerer jeg således:

Rød karrysuppe – basis

ca. 8 portioner

Ingredienser

  • 800 g kylling inderfilet (udskæringen er virkelig ikke vigtig – det var blot, hvad jeg brugte sidst)
  • 2 spsk kokosolie (gerne med smag, den søder lidt – mums)
  • 2-4 spsk rød currypaste (2 spsk når ungerne spiser med og 4 gode spsk, når de voksne elsker lidt krydret mad)
  • 140 g tomatpure
  • 7 dl kyllingfond
  • 1 ds (400 ml) kokosmælk
  • 200 g friskost (fx alm. fuldfed buko eller guldvang fra Aldi)

Sådan

  • Steg kyllingen i kokosolie ved middelhøj varme til det er knapt tilberedt
  • Tilsæt rød currypaste og tomatpure (smagsstofferne udvikler sig meget, når de for lov at blive ristet af)
  • Tilsæt da kyllingfond, kokosmælk og friskost og lad suppen smelte sammen til en ensartet masse
  • Lad hele balladen koge igennem i ca 15-20 min og så har du en ganske lækker suppe….

Den er bare ikk særlig spændende, vel?

Jeg bruger den som basis-suppe – jeg fryser ned i portionsrette størrelser og så varmer jeg i microen…. Ja, jeg må jo indrømme, at jeg har en microovn, trods jeg egentlig synes, at den er den endelige falliterklæring på “rigtig” madlavning… Men for hulan, der er bare nogen ting, der er nemmere i microen…

Så i aften – med min snotnæse og et meget lavt ambitionsniveau – blev det til optøet Rød karrysuppe fra fryseren med frisk squash, rød peber og brune svampe – det fik 2 min i min gamle, udslidte microovn:

Velbekomme 🙂

Be the first to comment

Spørgsmål, erfaringer og andre kommentarer modtages :-)