Så kom der endnu en madblog

Jo, verden mangler da madblogs, ikke sandt?

Så her får I min version af sådan en.

På forsiden har jeg skrevet, at Fruens Fede Liv “vender op og ned på den sunde kost”. Men som alle andre opslag på diverse blogs, vil indholdet her være 100 % subjektivt – det er altså min overbevisning om “den sunde kost”, som du vil blive præsenteret for her.

Som udgangpunkt vil jeg her på bloggen skrive lidt om den viden og de overvejelser, som jeg har gjort mig – og så skal I bestemt heller ikke snydes for at få nogle af de opskrifter, som jeg bruger og udvikler…. OG tyvstjæler fra andre bloggere (i det tilfælde, vil det selvfølgelig nævnes, hvor jeg har fundet originalopskriften)

Først vil jeg fortælle lidt om, hvorfor jeg har valgt at inviteret jer allesammen indenfor i mit køkken og “på mit kontor” (læs: “i mine tanker og overvejelser”). Her er et lille uddrag af min historie:

Jeg er uddannet social- og sundhedsassistent, så jeg er skolet til at følge Sundhedsstyrelsens (SST) Kostråd – det er nemlig dem, vi skal følge, når vi skal råde og vejlede borgere om korrekt ernæring. Tidligere i mit liv, har jeg været massivt overvægtig. Både som barn, gennem mine teenageår og i begyndelsen af mit voksenliv, havde jeg yoyo-vægt – årsagen hertil skyldtes mange ting, men det kan vi tage en anden gang. Altså jeg gik på skrump, fulgte SST’s kostråd og tabte mig. Der efter vendte jeg tilbage til en “normal” livsstil og vupti, så havde jeg genfundet det tabte og yderligere 5 kg. Så på skrump igen, tilbage til normal livsstil, bum + yderligere 5 kg and so on – get the picture? Well – til sidst så jeg ingen anden udvej end at blive fedmeopereret ved Gastiric Bypass (GB). Jeg ansøgte og blev godkendt med et BMI på 44 i en alder af 22 år.

Inden jeg kunne blive opereret, skulle jeg tabe 8 procent af min kropsvægt. Dengang synes jeg det var vildt underligt, men fik forklaringen:

“Det handler om, at du får smidt noget af det fedt, som sidder omkring dine indre organer. Så vil du have mindre risiko for komplikationer. Hov, sagde du, at du er ryger..? Så er du altså også nødt til at stoppe med at ryge ellers går det jo sikkert infektion i dine sår og sådan noget” – Nåerh ja, alle ved jo, at man helt automatisk taber sig, når man stopper med at ryge… NOOOOT… Well well, jeg måtte jo igang.

Jeg stoppede med at ryge, gik i intensiv træning 5 gange om ugen og påbegyndte en diæt med ca. 1200 kcal om dagen. Yup, jeg var sulten, pirrelig (læs: hysterisk) og generelt temmelig utilpas. Men jeg nåede mit mål og blev opereret i september 2008.

Jeg tabte 60 kg i løbet af de næste 1½ år og blev rent faktisk “normalvægtig”. Og jeg har ikke fundet dem igen siden.

Da jeg var nyopereret kunne jeg jo ikke spise ret meget ad gangen – jeg kunne klemme ca 3 spsk bouillon ned ca en gang hver time – så min liv blev helt naturligt bygget op omkring måltider. Og det har det faktisk været siden. Jeg kan dog spise en ganske almindelig portion mad nu – ikke en portion som før jeg blev opereret, men er passende portion til et menneske med mit aktivitetsniveau. Der var bare noget, som alligevel ikke var helt som det skulle være – jeg var ikke sulten, når jeg var færdig med at spise, men jeg blev enormt hurtig sulten igen. Jeg fulgte kostrådene til punkt og prikke – minimal sukkerindtag (gælder også hvid brød). Minimalt fedtindtag – husk også det “skjulte fedt”, som gemmer sig i frikadellefarsen, i skinkestrimlerne og i sovsen. Sluk tørsten i vand, vær aktiv i mindst 30 min om dagen og alt det andet. Men først og fremmest – pas på fedtet. Det sætter sig!!

Well, alt i alt – jeg kunne holde vægten, men jeg blev usandsynlig urimelig, hvis der gik mere end 3 timer mellem jeg kunne spise – og 3 timer.. Det er da ikk meget for en shoppetur, er det? Så jeg synes faktisk næsten, at jeg blev lidt handicappet af at være så bundet op omkring mad.

I 2013 læste jeg for første gang om LCHF – Pjat, tænkte jeg. Det er jo pisse farligt med alt det fedt, de er da ikk rigtig kloge. Nå, men de må selv om, at de skal dø af en blodprop i næste uge. Godt, det ikke er mig – det sætter sig jo, det fedt…

Jeg stødte dog oftere og oftere på konceptet og besluttede, at jeg måtte sætte mig lidt mere ind i, hvad det egentlig handlede om, inden jeg kunne skrive alle LCHF’erne på listen over klaphatte.

Høhø, truth to be told, så blev jeg faktisk så grebet af konceptet, at jeg så småt begyndte at vælge de mest åbenlyse simple kulhydrater fra. Så røg alt med hvedemel og så småt begyndte rigtig SMØR og FLØDE at snige sig ind i køkkenet igen – min mand brokkede sig faktisk slet ikke. Hvem kan ikke li ægte bearnaise til en saftig, rød entrecote?

Jeg begyndte at læse om, hvilke typer kulhydrater, der findes og hvad de egentlig gør for/ved kroppen. I den forbindelse stødte jeg på det glykemiske index (GI) og senere begrebet glykemisk load (GL). Men det vil vi komme tilbage til en anden gang.

Kulhydrat er jo ikke bare sukker – det er mange ting. Og fedt sætter sig – jow jow, bevares. De bløde skanker og flommede flæsk på maven kommer ikke af sig selv. Men tænk lige over det her…

Vi har spist efter en god blanding af principperne bag LCHF, lav GI og GL og hold os helt fra sukker, stivelse og mel i 6 mdr. Til gengæld steger jeg i kokosolie, ghee eller smør (det er alt sammen mættet fedt – SST’s dræberfedt, som sætter sig). Vi får også pandekager til morgenmad sommetider – vi laver dem bare uden mel og sukker… Og så steger vi dem i SMØR – høhøhø…

Jeg har ikke tabt mig i vægt. Men mit taljemål er blevet 8 cm mindre. Jeg har ikke smerter i mine fingerled, tæer og i albuerne, ligesom jeg plejer. Så hjemme hos os, er det åbenbart ikke fedtet, der sætter sig – det er tilsyneladende sukkeret, der sidder lige der omkring vommen. Noget kunne måske tyde på, at jeg ikke tåler gluten særlig godt, men jeg er aldrig blevet lægelig udredt for det. Desuden er mine kolesteroltal historisk flotte – de har aldrig været så pæne før. HDL ligger flot højt og LDL er i bund – de begreber vil vi også kigge nærmere på i fremtid.

Jeg oplever, at jeg kun har behov for at spise 3 gange dagligt, mod 6 gange før. Jeg bliver mæt på en helt anden måde. Jeg har fundet en måde, som passer rigtig godt til vores liv derhjemme. Derfor er det jo ikke sikkert, at det vil fungere for naboen eller dem der bor længere nede af vejen….

Men en ting er sikkert…

Fruens fede liv fortsætter…..

 

 

Be the first to comment

Spørgsmål, erfaringer og andre kommentarer modtages :-)