Sandwich

I denne weekend var vi en tur i Kattegat Centret med hele den pukkelryggede. Og da man sjældent kan købe LCHF-kost i et cafeteria, skulle vi jo have madpakker med hjemmefra. Det gav mig mulighed for at afprøve en af opskrifterne, som er i Madbandittens bog “Brød og Kager”.

Men lidt om weekendens strabadser – Kiddo blev fx spist af en stor fisk på legepladsen i Kattegat Centret – høhø

 

Weekenden startede helt fantastisk ud (giv agt – ironi kan forekomme) – Kiddo’s tog var omtrent en time forsinket – jeg skyder på, at DSB-forsinkelsen skyldes, at vi har en årstid – eller var det mon noget med et sporarbejde?
Nå, anyway. Kiddo var først i Aalborg kl 22.00 og først der kunne vi køre hjemad og hælde en meget træt dreng i seng. Jeg havde selvfølgelig glemt alt om, at selvom jeg havde lavet sandwichbrød, så byggede sandwichene jo ikke sig selv. Og den tanke fik jeg først på vej hjem fra Aalborg fredag aften – lørdag var store udflugtsdag og vi havde planlagt at køre kl 0745 for at kunne nå til Grenå kl 10.00 og spise morgenmad med Bedsterne.
Så en af os (og det blev sørme mig) måtte stå ret så tidligt op for at smøre sandwich, inden vi skulle afsted.

Pludselig var jeg faktisk lidt sent på den og måtte vække min bedre halvdel. Så jeg ruskede liv i ham, bad ham om at slå lyttelapperne ud og affyrede en salve af gøremål, som jeg ikke havde nået endnu og derfor var han nødt til at stå op og hjælpe til. Et par min efter kom han søvndrukken ud i køkkenet og kiggede på mig og mumlede noget i stil med: “ja og tillykke med mig”… Jeg stivnede totalt og blev helt vildt flov – i kampens hede havde jeg sgu da glemt at han havde fødselsdag – Flot, lille dame… Heldigvis er han temmelig tilgivende (eller også er han ved at planlægge et diabolsk hævntogt, der rammer, når jeg mindst venter det – åhååååhhhh.. Men sådan er han heldigvis ikke… vel?)

Vi blev færdige ved fælles hjælp – jeg må rette op på skaderne senere – hvordan mon? Det må jeg tænke over..

Så fik vi liv i barnet, som var overbevist om, at sultedøden var ham nært forestående. Kiddo slugte lidt græsk yoghurt med fibersirup – og så afsted. Husk at lufte hundene – jajaja…

Afsted det gik og vi havde en super hyggelig dag med hajer, sæler og fisk i alle afskygninger.

Kiddo brillerede endnu engang med en temmelig skarp betragtning (det er muligt, at han er noget miljøskadet – høhø). Han stod og kiggede ind i et af de store akvarier og ser en temmelig stor torsk – så tager han armene ud til hver sig side for at illustrere størrelsen på fisken og tilføjer: “Jeg tror vist lige, at der er mad til en uge i sådan en fyr”… Gotta love that kid. Haha…

Nå – men vi skulle have de her famøse madpakker med. Jeg havde bagt Pølsehorn (⇐klik for opskrift) nogle dage i forvejen og smidt dem i fryseren, så de var klar. De føromtalte sandwich lavede jeg således:

Og for en gangs skyld, fulgte jeg rent faktisk opskriften.
Man skal huske en enkelt lille detalje, når man bager low-carb brød. Det smager som regel ganske godt, men det får altså bare ikke den der sprøde, knasende skorpe. Men når man først har affundet sig med det og det begynder at blive ret lang tid siden man har spist almindelig brød, så kommer man til at savne det knapt så meget.

Men hermed videregives opskriften på sandwichbrød:

Ingredienser:

5 æg
2½ dl græsk yoghurt 10%
5 g smeltet smør
1 dl sesamfrø
1 dl nøddemel/malede nødder (fx mandler eller macadamia)
1 dl fedtreduceret mandelmel
½ dl  fedtreduceret sesammel
2 spsk loppefrøskaller
2 tsk bagepulver
1 tsk salt
En håndfuld solsikkekerner til drys (skal ikke i dejen)

Sådan:

Pisk æg og græsk yoghurt sammen til en ensartet masse og tilsæt så smørret, mens der stadig piskes. Bland de tørre ingredienser og tilsæt. Pisk indtil dejen er ensartet. Lad hvile i 15 min, så fibrene kan trække væske til sig.
Fordel dejen i en lille, smurt bradepande (jeg bruger de der engang aluforme – ca 20×30 cm – kan ikke huske præcist mål). Brug gerne våde redskaber/hænder til at håndtere dejen, ellers klistrer det helt vildt.
Drys med solsikkekerner (evt lidt  flagesalt også, hvis man bryder sig om det, men så kan man godt halvere mængden af salt i selve dejen)
Bag dejen ved 180 grader alm ovn i godt og vel en halv time indtil brødet er gyldent.

Brød-“pladen” skæres så ud i passende “sandwich-størrelser”, som kan flækkes og fyldes med alle mulige lækkerheder.

 

Sommetider er det lækkert med noget så enkelt som hamburgerryg og ost. Andre gange vil man gerne kræse lidt mere. Brødet her smager ganske udmærket både som friskbagt, koldt i madpakken eller lunet i kontaktgrillen. Modsat Panini-brødet (⇐klik for opskrift), som jeg synes bedst om, når det er ristet i kontaktgrill og opnår status som “toast” – det er bare ikke lige mig, når det er koldt.. Så synes jeg bedre om sandwichbrødet her…

Når man gerne vil spise LCHF, synes jeg det kan være temmelig svært at ramme en fedtenergiprocent på 80 i alle mine måltider. Og da særligt, når det er sådan noget som en sandwich… Meeeen skidt… Jeg laver heldigvis en ret så lækker Mayo (⇐klik for opskrift) selv. Den skiller aldrig, smager fortrinligt, indeholder ingen sukker og så er det så let som at klø sig i nakken (det bør man dog ikke gøre samtidig af hygiejnehensyn – høhø)

Jeg beklager, på foreningens vejne (høhø), at der ikke er taget billeder af vores madpakker. Truth to be told – hvornår pakker man en madpakke op, som har ligget 6 timer i tasken og tænker: “hvilken delikatesse – den ser præcis lige så lækker ud, som da jeg lavede den i morges”? Hmm.. Jeg har altså ikke prøvet det endnu… Men det smagte godt – jeg glemte bare at knipse et par billeder.. Sorry. Men jeg lover at tilføje til dette indlæg næste gang jeg laver sandwich….

Nu kom jeg lige ind på det her med, at fedt energiprocenten egentlig skal helt op på 80, for at man kan sige, at måltidet er et korrekt/optimalt LCHF-måltid. Måske er det på tide at se lidt mere på de forskellige fedtstoffer og deres egenskaber?
Jeg bruger fx næsten aldrig raps-olie. Dels kan jeg ikke døje smagen og dels tåler det dårligt at blive varmet ret meget op… Til gengæld bruger jeg rå mængder kokosolie – både med og uden smag… Det kan nemlig sagtens tåle at blive varmet op. Men hvordan kender man forskel? Det er da lidt af en videnskab – følg med i løbet af ugen her, så sætter vi lidt mere fokus på fedt. For fedt er ikke bare fedt – der er noget, der feder mere end andet.

Ja, så har vi hørt det med – høhø…

Be the first to comment

Spørgsmål, erfaringer og andre kommentarer modtages :-)