Scrambled eggs med pikantost

Skrammel-æg med pikantost – er det noget nyt for dig? Så har du sørme noget godt i vente, kan jeg sige dig… Det er nemlig den allermest lækre version af skrammel-æg, som jeg nogensinde har lavet. Jeg spiser æg næsten hver morgen – altså liiiige med undtagelse af de morgener, hvor vi laver pandekager eller vafler – hihi…

Og så fordi jeg så gerne vil dele, får du lige min opskrift på den her nemme morgenmad – portionen her passer meget godt til os to herhjemme.

Pikante skrammel-æg

Ingredienser

  • 4 æg
  • 2 spsk smør
  • 2 spsk pikant flødeost

Sådan

  • Pisk æggene sammen i en skål
  • Smelt smør på en stegepande og lad det bruse lidt op
  • Hæld æg derpå
  • Lad æggene stivne let i bunden og skrab så til side med en palet, så den faste æggemasse blandes med den flydende
  • Hak den faste æggemasse i lidt mindre stykker med paletten
  • Når æggene er NÆSTEN færdig, tilsættes flødeosten
  • Rør, så flødeosten smeltes og blandes med æggene og tag så af varmen

Så er der klar til servering… Jeg laver gerne stegte grøntsager og evt lidt bacon dertil…. Eller en rest af kødet fra aftensmaden – det kommer an på køleskabets beholdning. Men denne gang var der altså nyrøget, hjemmegjort bacon, så det var det, der blev lavet..

Be the first to comment

Spørgsmål, erfaringer og andre kommentarer modtages :-)