
I anledningen af påsken, har jeg været ved at eksperimentere med lammekebabser og i den forbindelse indhentede jeg prøvekaniner i form af mor og søster.
For at bryde lidt med den traditionelle påskefrokost, lavede jeg en slags påsketapas i stedet – ved ikke helt om det egentlig er en “ting”, påsketapas, men det gik rent hjem her i udkantsdanmark.
Jeg synes, at hakket lammekød er afsindigt dyrt, så min lammekebab – eller shish kebab – blev fremstillet ved at indkøbe en lammekølle på 1,6 kg, som udbenes og hakkes i kødhakker. Der blev 1,2 kg fars ialt.
Skal du også prøve at lave hjemmelavet Shish kebab, så får du da lige opskriften her:
Shish kebab
Ingredienser
- 500 g hakket lam
- 1 revet løg
- 1 æg
- ½ tsk kanel
- 2-3 gode spsk kebabkrydderi fra Kilic (bestående af paprika, basilikum, rosmarin, persille, chili, timian, løgpulver)
- Salt/peber
- Kokosolie til stegning
Sådan
- Læg 8 spyd i vand
- Bland alle ingredienserne i en skål og rør farsen godt sammen
- Del farsen i 16, klip spydene over i halve og form farsen omkring spydet
- Lad kebabserne lægge på køl i mindst 30 min
- Steg kebab i kokosolie på en god, varm pande til de er gennemstegt
Jeg serverede kebaben med hjemmelavet tzatziki.
Så er der vist kun tilbage at sige
Spørgsmål, erfaringer og andre kommentarer modtages :-)