Smørstegte rosenkål og kantareller med æbler, løg og nødder

Så er der gang i nye eventyr og eksperimenter i køkkenet… Som jeg skrev for noget tid siden, blev fryseren beriget med en ordentlig røvfuld fasaner… Du milde skaber… Hva hulen stiller man op med sådan nogen??? Vi flåede dem – de var skudt med hagl, så nogle få af den var ærlig talt sønder-skudt.. Men hva hulen – så er der til fars… Og så delte vi dem i lår og bryster…

I går var vi igang med lårene – og den opskrift skal I nok få meget snart.. Indlægget i dag handler dog om vores tilbehør til sådan en omgang vildt.

Jeg har først de senere år lært at spise rosenkål – tidligere har jeg fået dem serveret hjemme hos min mormor, som har kogt dem i smadder og siger: “de er så sunde”… Yup – men de smager fælt – sorry, mormor… Men det er jo altså sådan man har lavet rosenkål de sidst mange år… For nogle år siden besøgte Daniel og jeg restaurant Snerlen i Frederikshavn. Tror desværre den er lukket nu, for det var safsuseme go’ mad! Dernede fik vi smørstegt rosenkål som en slags tilbehør til en af retterne – nurj, det var lækkert… Slet ingen prutlugt eller fæl, fæl smag – bare let knasende og lækker.

Så i anledningen af årstiden, menuen og så fordi jeg var forbi en gårdbutik på vej fra job i dag, som havde rosenkål – så skal vi have det til vores fasaner… Opskriften den får du lige her:

Smørstegte rosenkål og kantareller med æbler, løg og nødder

Ingredienser

  • 20 rosenkål – befriet for de yderste, grimme blade (dem med træls smag) og skåret i kvartedsc_0886
  • 1 løg i strimler
  • ca. 100 g kantareller (de er altså stadig i skoven, hvis man er lidt go’/heldig)
  • 1 æble i smalle både
  • en god håndfuld valnødder
  • Fornuftige mængder smør til stegning 🙂

 

Sådan

  • Rist valnødder på en tør pande (de skal ikke branke, så hold øje med dem – mine står
    på varmetrin 6 ud af 9, dsc_0890vendes hyppigt og får ca. 7 min) og lad dem køle af – hak dem evt. groft eller knus/klem dem i hånden over retten til sidst
  • Steg løg klare i smør på panden (jeg har et låg, som passer over min pande – det er super nemt, når man skal klare løg) og tag dem fra på en tallerken
  • Steg nu kantareller i lidt mere smør (jeg har altså bare ikke fået sådan en børste til at børste dem endnu – det må på ønskelisten til jul – svampe suger jo vand, så de bør ikke skylles)
  • Tilsæt rosenkål og steg ved ret høj varme – de skal ikke blive helt bløde og blattet, der
    skal stadig være lidt bid i
  • Hæld æbler på panden sammen med løg og lad stege få minutter – tilsæt evt mere smør,
    hvis det vil branke/stege tør
  • Når æblerne er let bløde, er retten færdig
  • Anret, knus nødder ovenpå og servér 🙂

dsc_0896

Velbekomme 🙂

 

Og jow da – denne sideret kan sagtens bruges til et stegt andebryst, et stykke flæskesteg eller noget andet kød. Bare giv los 🙂

1 Trackback / Pingback

  1. Braiseret fasan-lår med vildt-sauce – Fruens Fede Liv

Spørgsmål, erfaringer og andre kommentarer modtages :-)