Stegt squash med spejlæg og KAGE

Må man godt spise kage til morgenmad? Hmm… Tjek din dåbsattest – hvis du er over 18 år, så bestemmer du selv, ellers må du spørge din mor eller fra, hihihihi.
Så derfor traf jeg er “voksen-beslutning” i morges og serverede et stykke Nøddebrød (⇐klik for at se opskrift) med smør sammen med morgenmaden. Årsagen hertil var ganske enkel – jeg kunne simpelthen ikke vente med at smage det. Høhø… Det blev nemlig bagt i går…

Morgenmaden i dag blev således særdeles rig på fedt, så jeg blev mæt noget hurtigere end jeg havde forventet. I går var jeg en tur hos vores lokale ægge-pusher, som tilfældigvis også lige havde høstet squash –

Du milde skaber, sikke en svaber…

DSC_0132 (1)

Og så har jeg sådan nogle små forme, så jeg kan lave hjerteformede spejlæg, der er da lidt hyggeligt – hihi…

Ingredienser

4 skiver giga-squash
4 skiver hamburgerryg
4 skiver ost
4 spejlæg
2 spsk smør eller kokosolie til stegning
2 skiver Nøddebrød
2 skiver smør (søndags-skiver med ostehøvlen – det har min Bedstefar lært mig)

Sådan

Smelt smørret på en varm pande. Steg squash skiverne på den ene side – når de vendes, lægges hamburgerryg og ost derpå og de steges færdig på den anden side – det tager ca. 7 min i alt. Så tages squashskiverne af og lægges på en tallerken. Steg herefter æggene – jeg har min søde lille hjerteform, men TYI – spejlæg smager fuldstændig ens, uanset formen – høhø…

Når spejlæggene er færdig, lægges de ovenpå squashskiverne og det hele serveres med en skive nøddebrød.

nøddebrød og squash m spejlæg

Ved nærmere eftertanke – en skive squash med hamburgerryg, ost og spejlæg var altså rigelig til mig, men min bedre halvdel kunne vist godt liiiige klemme begge to ned. Hihi.. Han er jo også en stor og stærk mand, som går til soldat…

Helt ærligt, er de ikke lidt søde sådan nogle spejlæg, som har hjerteform. Jeg kan blive i helt godt humør af det. Små hjerner, små fornøjelser – høhø…

Be the first to comment

Spørgsmål, erfaringer og andre kommentarer modtages :-)