Tun-mousse – 100% retro-ret

Mangler du lige et godt bud på, hvad du skal sætte på bordet til påskefrokosten… Og har du også glemt hvor sk*** godt tunmousse smager….? Altså, når det er lavet rigtigt…

Min opskrift her indeholder smør – og endda en hel del af det… For maaaange år siden, da jeg første gang forsøgte mig med tunmousse, var det meget usundt at spise smør (#heldigvisbliverviklogere!) og jeg synes egentlig også, at opskriften på tunmousse, som indeholdt smør, lød temmelig klam… Men når nu man går all-in på high fat, så er det da nærliggende at lave en opskrift med smør… For det smager simpelthen så fuglene synger… og underligt nok – slet ikke af smør…

Så here goes – min version af 80’er-klassikeren

Tun-mousse

Ca 8 portioner – afhængig af hvor sultne folkene er 😉

Ingredienser

  • 2 ds tun (olien i “tun i olie” er solsikkeolie – det indeholder enormt mange omega6fedtsyrer og de er faktisk ikke særlig gavnlige. Så helst “tun i vand”)
  • 200 g smør (skal have stuetemperatur)
  • 1 dl cremefraishe 38%
  • 2 spsk limesaft (eller citron)
  • Salt/peber

Anrettes med fx kinakål, rød peber, agurk, mayo, rejer og purløg

Sådan

  • Husk at tage smørret ud i god tid og lad det få stuetemperatur
  • Hæld tun i en sigte og lad det dryppe godt af
  • Put smør, cremefraishe og limesaft i røremaskinen (eller brug elpisker) og pisk med høj hastighed i ca 10 min indtil massen er helt samlet, ensartet, hvid og luftig
  • Vend den afdryppede tun i smørcremen med en spatel og smag så til med salt og peber
  • Hæld i en rugbrødsform og glat overfladen og stil på køl i mindst 2 timer
  • Så er vi klar til at anrette

Hrm hrm… Måske bør jeg nævne, at billedet herover er taget EFTER min mand og jeg havde taget fra til os begge til frokost… Bum bum #rødeører

Men det smagte dæ*** godt…

Be the first to comment

Spørgsmål, erfaringer og andre kommentarer modtages :-)