Uge 6 – Slut med fedtforskrækket, men hvad skal man vælge?

I denne uge har Mette skrevet et par linier om, hvordan det var at vende tankerne om fra den almene “fedtforskrækkede”-tankegang og til nu at spise flødesauce og knasende sprødt bacon… Det lyder da ikke skidt, hva?

Fløde, smør, fed cremefraiche, mayonnaise og bacon det ville jeg gå sååå langt udenom for bare 3 mdr siden men nu mæsker jeg mig i det flere gange om dagen 😀
Det krævede noget af en ændring i mit hoved at synes det var ok, min mave var med på det lige fra dag 1 👏🏼 Det smager jo bare godt og hjælper os meget med at holde kosten på LCHF fordi vi ligger stabilt i blodsukker og maden er så lækker at spise.
Jeg bruger mest fløde, smør, kokosolie og mayonnaise som fedtkilder.
Fede oste, cremefraiche og bacon hjælper mig også i madlavningen.
Men jeg er ikk 100 % inde i hvilke ting jeg ellers kan/må bruge som fedtkilder. Hvilke olier der duer ?

Jeg giver Mette ret – det der med hvilke fedtstoffer, der er gavnlige og hvilke, man skal holde sig fra… Det er en jungle! Først og fremmest handler det om at vende tankesættet fra “Fedtforskrækket” til “Fedtelskende” – det i sig selv, kan være en udfordring, når vi de sidste maaange år har fået at vide, at fedt er farligt og hvis man spiser meget fed mad, så bliver man fed
– og det er farligt…

Har du læst oplægget fra Uge 4? Der beskrives det, hvordan sukker/kulhydrat i højere grad bør stå skoleret for at store dele af den vestlige verden oplevet fedme-boom…

Vi skal også lige omkring Søren og Mettes  badevægt – hvad siger den mon i denne uge?

Dato Mette Søren
1/1-17 123,4 kg 159,2 kg
14/1-17 118,4 kg 149,3 kg
21/1-17 116,7 kg 147,8 kg
28/1-17 115,6 kg 146,7 kg
4/2-17 114,9 kg 144,2 kg
11/2-17 114,3 kg 142 kg

Det går rigtig godt for Søren og Mette – deres vægttab er stabilt og går pænt nedad hver uge… Men som Mette skrev ovenfor – der er noget med, at der er nogle olier, som man skal holde sig fra… Hvorfor nu det? Det er vel fedt som alt det andet… Naa – fedt er ikke bare fedt, så lad os se nærmere på, hvordan man kan til- og fravælge fedtkilder…

 

 

Der findes forskellige former for fedt, som groft kan inddeles i 3

grupper   ⇒

 

 

 

Disse tre grupper har forskellige egenskaber og derfor kan det være gavnligt at kende en smule til det, for at kunne træffe de valg, som er bedst for os. Der er fx nogle fedt stoffer, som er bedre end andre, når vi skal stege og andre, som har en bedre smag, når vi skal lave olie-eddikedressinger til salaten.
Yup, det er ret farligt at være overvægtig. Man øger risikoen for alverdens livsstilssygdomme (det så vi også på i Uge 4 – Mettes historie om at slippe for sukkertrang) og prøv engang at tænke på, hvad det kræver af kroppen at slæbe rundt på de overflødige kilo… Derfor ser vi lidt nærmere på de forskellige typer af fedt, for det kan safsuseme være noget at en jungle at manøvrere i, når man er ny med lchf. Men først tager vi lige nogle af de mest sej-livede myter og forsøger at be- eller afkræfte dem….

 

 

Naaa… Ikke helt sandt – Fedt indeholder dobbelt så meget energi (kcal) pr. gram, end kulhydrat og protein. Men det, der feder, er energioverskud. Så er det altså temmelig ligegyldig om energien kommer fra gulerødder, cheeseburgers eller flødekager. Hvis man spiser flere kcal, end man forbrænder, så tager man på.

 

 

 

 

 

Nix – det er absolut ikke sandt. Jeg kan ikke huske, at der nogensinde er blevet stegt i smør i mit barndomshjem. Smør var jo det farlige dyre-fedt. Derfor stegte vi i vegetabilsk olie, fx raps eller solsikkeolie. Det var anbefalingerne dengang og selvfølgelig retter vi os efter dem. Vi almindelige dødelige kan jo ikke argumentere hverken for eller imod at stege i det ene eller det andet – det er derfor vi har eksperter. Desværre tog de ret meget fejl. Fx tåler solsikkeolie slet ikke opvarmning (psst – vi brugte det jo til at stege i). Solsikkeolie indeholder nemlig en meget stor andel af flerumættede fedtsyrer (særligt omega-6-fedtsyrer, som vi tager en nærmere kig på længere nede på siden) – og de vil mutere, hvis man begynder at varme olien op. Det samme gælder for fx sojaolie, vindruekerneolie og majsolie – ingen af de nævnte tåler opvarmning.

 

Hmmm… Jo mere forarbejdet en fødevarer er, jo længere er den fra sin oprindelige form (well, duuhhh) – derfor kan det meget forarbejdede mad være svært for kropoen at genkende og nedbryde korrekt. Ved forarbejdning af olier – fx olivenolie, presses der først en omgang koldpresset olie (den har altså ikke været varmet op) – koldpresset jomfru-oliven-olie (prima-kvalitet). Så forarbejdes restproduktet en smule – det opvarmes lidt eller slynges, og så presses det igen. Så får vi en andensortering af en olivenolie. Restproduktet kan faktisk stadig forarbejdes, så der kan presses en lille smule mere olie ud et par gange endnu… Gad vide, hvilken olie, der er sundest for os?
Jeg hælder mest til den første omgang.
Ligesom rapsolie, indeholder olivenolie også flerumættede fedtsyrer – dog slet ikke samme mængde som raps’en. Derfor tåler olivenolien svag opvarmning (op til ca 150 grader).

 

Negativ til den – I 2013 blev resultaterne af en meget stor autralsk undersøgelse offentliggjort i ”British Medical Journal” (et anderkendt videnskabeligt tidsskrift). Undersøgelsen konkluderer, at det ligefrem kan være farligt at bytte det mættede fedt ud med planteolier med højt indhold af omega-6. Hvis man har forhøjet kolesterol, kan man komme i risikozonen for at få blodpropper. Men mættet fedt er ikke lig med forhøjet kolesterol. Kolesterol deles op i hhv. HDL (det Herlige kolesterol) og LDL (det Lede kolesterol) – reelt står forkortelserne for High-Density-Lipoprotein og Low-Density-Lipoprotein, men for søren, hvor er det bare lettere at huske på, hvilken der er god og hvilken der er knapt så god, når man taler om den Lede og den Herlige kolesterol, ikke sandt –høhø.. Og det viser sig rent faktisk, at mættet fedt får andelen af HDL til at stige og det BESKYTTER mod hjerte-kar-lidelser (hov, det er fx også åreforkalkning og blodpropper – wup wup). Desuden får det LDL-partiklerne til at øge deres volumen. De store, floffy LDL-partikler kan ikke komme ud i de små blodkar i hjertet at lave blodpropper. Bum, problem solved – høhø… Dette er selvfølgelig frygtelig forsimplet, men sagens kerne er altså, at man ikke bliver syg af at spise mættet fedt.

 

Hov, for skidt da… Jeg skulle lige op igen, for jeg faldt sørme ned fra stolen… Tør-stege, nej nu har vi sgi da hørt det med. Det er da på grænsen til blasfemi.. Jowjow, bevares, hvis det er fordi man synes bedre om smagen, så – go ahead.. Men det bliver sørme ikke i mit køkken da…
Jeg steger primært i kokosolie, svinefedt og/eller smør. Alle tre indeholder primært mættet fedt (du ved – det vi lige havde under kærlig behandling ovenfor).
Mættede fedtsyrer er meget varmestabile og derfor er følgende fedtstoffer ideelle at bruge til stegning, bagning, mv.:
Smør, ghee, kokosolie (smagsneutral eller med mild smag af kokos – dog helst uden smag, når man steger fisk – sær, sød smag, de fjæsinger fik tidligere –høhø), peanutolie og fedt fra dyr, fx svinefedt.

 

Så har vi været igennem 5 meget almindelige myter om fedt – skal vi lige tage en opsummering på, hvad vi bruger de forskellige fedtstoffer til?

 

Kokosolie: Min absolut foretrukne. Den er velegnet til at stege i, kan bedre omsættes til energi i kroppen end andre fedtstoffer – det har noget at gøre med, hvordan fedtstoffet er opbygget på molekylær-niveau. Men kort fortalt, omsættes kokosfedt lettere til energi, fremfor at blive lagret i kroppen som fedt – og det er sg* da smart…
Desuden indeholder kokosolie store mængder Laurinsyre. Laurinsyre er kendt for at være svampe- og bakteriedræbende – det gør det til en god medspiller for immunforsvaret. Der udover har det positiv indvirkning på fordøjelsen og stofskiftet – jamen, hvorfor er det ikke alle der bruger det her? Det er da et sandt mirakelmiddel… Det ligger vel at mærke i den høje ende af prisskalaen – og det er nok der skoen trykker – det gør min også, når jeg skal slippe store summer for at få en koldpresset kokosolie (palmin er IKKE kokosolie – palmin er restproduktet, når den sidste dråbe af reel kokosolie er presset). Sikke en reklame for kokosolie – men det er altså også bare så godt til mange ting (også som hårmaske, make-up fjerner eller til at blødgøre neglebånd. Kokosolie AKA wundermittel!)

Smør: Kan sagtens bruges til at stege i. Kan selvfølgelig også anvendes som du plejer – altså på ”brød” – fx et ordentlig lag smør på den kulhydratforskrækkede krydderbolle og så enten hjemmelavet nutella eller en god skive ost… Hvis man fjerner vallen fra smørret, får man ghee (kan købes i mange etniske forretninger – og Bilka har vist også fået det..?) – det har en fedtprocent på lige knapt 100 – så det er jo næsten helt rent fedt. Særdeles velegnet til stegning. Man får den lækre smørsmag, men den branker ikke. Ren dyrefedt, fx svine- og gåsefedt, er også ideel til stegning.

Nødde- og kerneolier: Brug dem til dressinger, pestoer, tapanader og mayoer, som ikke skal varmes op. Prøv fx at lave en dressing med sesamolie, æblecidereddike, sennepsfrø og salt/peber (og måske en anelse sødning – fx sukrin melis), den er altså vildt lækker til en fintsnittet kålsalat med revet gulerod og lidt æbletern (æbletern er liberale, men i små mængder, er det ganske udmærket). Flere nødde- og kerneolier indeholder store mængder omega-6-fedtsyrer – du har sikkert hørt om omega-fedtsyrer før.. Men hvor mange af os har egentlig helt styr på, hvad det er og hvorfor vi skal have dem? Vi ser på den nedenfor…

Olivenolie: Brug gerne til salater, pestoer, tapanader…. Som nævnt tåler olivenolie svag opvarmning – jeg steger altså sjældent noget ved svag varme…  Og gør dig selv den tjeneste at købe en god olie – det smager bedre og er meget sundere.

Måske sidder der nogle stykker og tænker, gad vide, om hun så har alle de forskellige fedtstoffer – altid… Nej, det har hun ikke – det er jo pi*** dyrt –høhø… Jeg har altid en god olivenolie, smør og kokosolie. Hvis bare de er i hus, så kan man altid supplere med en aromaolie (eller lave den selv – Søstrene Grene har ofte små olie-flasker i sortimentet, så der er ingen undskyldninger, hihi).

For lige at vende tilbage til de her omega-fedtsyrer (det er altså opdelingen af flerumættede fedtsyrer)… Ja, det er jo nærmest en videnskab i sig selv – de præsenteres som omega-3-fedtsyrer og omega-6-fedtsyrer. Begge er essentielle fedtsyrer – og de skal tilføres kroppen via kost (evt. kosttilskud, såsom kvalitets-fiskeolie-kapsler – ikk de alt for billige, de er alt for forarbejdet til at have positiv indvirkning på kroppen).
Omega 3 har en del fantastiske egenskaber – fx har det positiv indvirkning på humøret, stofskifte, hukommelse og synet. Her ud over virker det inflammationshæmmende. Fedt, ikk 😉
Der er bare lige det der lille “men” i den her sammenhæng – fordi: omega 3 fra fisk, dét er bare supergodt – de indeholder nemlig de langkædede fedtsyrer EPA og DHA. Men hvis man kigger på fx hørfrø- og rapsolie, vil man kunne se, at de også indeholder rigtig meget omega 3. De indeholder bare de kortkædede fedtsyrer ALA – og dem kan vi mennesker ikke nedbryde på samme måde som de langkædede. Dvs. at for at få samme gode effekt af omega-3-fedtsyrerne fra plantekosten, skal man spise voldsomme mængder hørfrøolie kontra fisk…
Omega 6 virker – modsat omega 3 – faktisk inflammatorisk fremmende. Dvs. at den øger inflammation i kroppen, (gigtsygdomme kan fx nævnes som inflammatorisk tilstand) derfor kan vi med fordel sænke indtaget heraf.
Det giver ingen mening af forsage omega-6-fedtsyrer fuldstændigt – det er simpelthen også nærmest umuligt. Men hvis man har fokus på at man får rigelige mængder omega 3, så skal det nok gå – det handler nemlig ikke så meget om mængden af omega-fedtsyrer, men der imod og fordelingen af hhv. omega 3 og omega 6 – og der skal man tilstræbe at forholdet er 1:1. Dog er der olier, som man sagtens kan lade stå på hylden i supermarkedet, for det indeholder ikke noget, som kroppen ikke kan undvære – det gælder fx sojaolie, majsolie og borago (det var den pæne måde at sige, at det er noget pangel, som man skal holde sig fra).

For at opsummere, så kan vi vist godt sige, at…

Det gør altså ikke noget, at leve livet FEDT – man skal bare lige vide, hvilke fedtstoffer, der er ideel at bruge til hvad – og hvilke man godt kan undvære…
Jeg håber, at dette har kunnet bidrage lidt til at sortere lidt i, hvad der er gavnligt at anvende til de forskellige formål.

Be the first to comment

Spørgsmål, erfaringer og andre kommentarer modtages :-)